Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

13
November
2019
Svømning - Svømmetider
ISK Klubmesterskab 2019, Ikast

Ikast Svømmecenter (træningshallen)

EM-kortbane Glasgow

 

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Danmark er også med på dommersiden


24-08-2019 10:00:00:
Af: Rebecca Hegelund

Det er ikke kun i vandet, at vi finder dansk bidrag ved VM for Juniorer – også på bassinkanten slår Danmark sine folder.


Det er første gang, at Henriette Soelberg Jensen er med som dommer ved et VM for Juniorer. En post som hun er meget beæret over at være udpeget til, for der er generelt stor rift om buddet.

 

Der er mange, der gerne vil med til disse mesterskaber, men antallet af officials, der er behov for, er begrænset. Det er stor ære at blive udvalgt til mesterskabet, for et VM er stort, og det overgås i praksis kun af deltagelse i de olympiske lege, fortæller Henriette Soelberg Jensen.

 

Henriette Soelberg Jensen er udtaget som bane- og vendedommer ved VM Junior i Budapest d. 20.-25. august.

 

Det er medlemmerne af FINA’s Tekniske Svømmekomite, der besætter alle nøgleposterne ved OL og VM, hvad enten det er på langbane eller på kortbane, for juniorer eller for seniorer. I komiteen har de europæiske medlemmer således fordelt nogle af dommerposter mellem de europæiske lande ved både VM i Gwangju tidligere på sommeren og ved det igangværende VM Junior i Budapest.

 

Det er ved sidstnævnte, at den danske dommer, Henriette Soelberg Jensen, er udvalgt til at fungere som bane- og vendedommer med daglig rotation mellem de forskellige positioner, sådan at der hver dag er en ny post at varetage.

 

– Jeg forventer at deltage ved et godt stævne med masser af god svømning og et godt show. Jeg var så heldig at overvære det afsnit af FINA Champion Swim Series, som blev afholdt i Budapest i maj måned, og det var en stor oplevelse. Derfor er jeg også sikker på, at ungarerne igen har stablet et stort arrangement på benene. Faciliteterne til det har de i hvert fald i form af den flotte svømmehal, som mesterskabet afvikles i, fortæller Henriette Soelberg Jensen og fortsætter:  

 

– Derudover forventer jeg, at jeg under VM Junior får en række input og oplevelser som dommer omkring bassinet, idet jeg jo får mulighed for at se, hvordan tingene fungerer ved et så stort mesterskab som dette. Forhåbentligt er der noget af det, som jeg kan tage med hjem og anvende ved vores nationale stævner. Endelig glæder jeg mig også til at se de to danske svømmere i aktion, og jeg håber naturligvis på, at de begge klarer sig rigtigt godt, og at vi ser en række rekorder blive sat.

 

Henriette Soelberg Jensen har tidligere været dommer ved EM på kortbane i Herning og København, ved EM Junior i Israel samt ved de første European Games i Baku. Alle gange har dommeropgaverne været i regi af det Europæiske Svømmeforbund LEN, mens VM Junior bliver det første stævne i regi af FINA.



 

Se de seneste nyheder

10-11-2019 21:51:00

Fire aktive dage i bassinet i Esbjerg er afsluttet med udtagelse af 23 svømmere til EM på kortbane samt otte svømmere til NM på kortbane.

 
08-11-2019 18:07:00

Den tidligere elitesvømmer er i dag indehaver af rekorden i at være verdensrekordholder.

 
07-11-2019 07:50:00

De kommende Årgangstræner- og Børnetræneruddannelser har frist for tilmelding henholdsvis den 18. december for Årgangstræneruddannelsen og 11. december for Børnetræneruddannelse.
 

 
06-11-2019 09:28:00

Svømmere fra 58 danske klubber har meldt deres ankomst ved DM på kortbane i Svømmestadion Danmark.

 
03-11-2019 21:00:00

Det danske hold kommer i 2019 til at bestå af 21 svømmere.