Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Endnu en dansk EM-medalje


08-12-2019 20:16:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Pernille Blume sikrede Danmarks EM-medalje nummer fem.


Første finaleløb var kvindernes semifinaler i 50 meter fri, som to danskere havde kvalificeret sig til. Pernille Blume fra Sigma Swim Birkerød svømmede i sin semifinale 23.82, hvilket var tredje hurtigste tid, og så var hun videre til EM-finalen, som blev svømmet senere på aftenen.

 

I en tæt finale formåede Pernille at svømme 0,09 sekunder hurtigere end i semifinalen, og i tiden 23.73 blev hun nummer tre og sikrede Danmark den femte EM-medalje ved mesterskabet.

 

Pernille Blumes entré ved EM-finalen på 50 meter fri i Glasgow.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Danmarks anden kvindelige semifinalist i 50 meter fri var Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub / NTC, der slog ind som nummer 14 i tiden 24.78.

 

Videre til kvindernes EM-finale på 200 meter brystsvømning, som Thea Blomsterberg fra Sigma Swim Birkerød havde kvalificeret sig til. Finalen var Theas første ved et europæisk seniormesterskab, og hun gjorde god figur, idet hun satte hænderne i væggen som nummer syv i tiden 2.21.31, hvilket er personlig rekord med 0.79 sekunder.

 

Emilie Beckmann fra Tune IF / GTI / NTC var Danmarks EM-finalist i kvindernes 100 meter butterfly. Emilie tilbagelagde de fire baner i tiden 56.99, hvilket resulterede i en 6. plads.

 

Frem mod finalen i kvindernes holdkap i 4x50 medley havde Danmark foretaget to udskiftninger. I finalen svømmede Danmark 1.45.33 og endte som nummer fire.

 

Om aftenens finaler udtaler landstræner i Dansk Svømmeunion, Stefan Hansen:

- I aften har vi lidt stolpe ud. Vi har tre medaljechancer og omsætter den ene. Jeg synes, at aftenens semifinalister og finalister har svømmet med mod og virkelig kæmpet for det, hvilket jeg er enormt stolt over. I svømning handler det også om at have marginalerne på ens side, og det havde vi desværre ikke i aften.

 

Når landstræneren kigger på præstationerne over hele EM, er han dog godt tilfreds:

 

- Som en lille svømmenation skal vi være stolte af fem medaljer ved et EM. Highlightet er vores holdkap i 4x50 meter medley mix, hvor det hele klappede for os. Havde det gjort det andre gange i løbet af ugen, havde vi nok haft to medaljer mere. Nu skal vi hjem og arbejde på nogle tekniske færdigheder såsom detaljerne omkring vendinger, undervandssvømning samt svømmernes fart. For vi hævet de detaljers niveau, kommer vi også til at præstere godt på langbane, som er vores næste mål.

 

Sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach er enig med landstræneren:

 

- Vi har de seneste fem dage været vidne til et europæisk mesterskab på meget højt sportsligt niveau, og det glæder mig helt overordnet at se, at dansk svømning kan være med i den benhårde konkurrence og slutte i top-8 blandt alle nationerne (red: LEN Trophy point). De mere etablerede svømmeprofiler har været med i nogle meget, meget tætte kampe om podieplaceringerne, svømmere med mindre international rutine har løftet deres niveau ind i semifinale- og finalesammenhæng, og der har været en lind strøm af rekorder – nordiske, danske og personlige, siger Lars Green Bach og uddyber:

 

- Samtidig glæder jeg mig over at se, hvordan svømmerne, trænerne og de faglige eksperter omkring svømmerne dygtigt har spillet rigtig godt sammen om at skabe de bedst mulige resultater til Danmark. Også når det har været svært og potentialet ikke er blevet forløst. Der er blevet vist et engagement og sammenhold på kryds og tværs af alle, som er af stor betydning for, at vi kan vedblive med at være med i svømmesporten på højeste internationale niveau.

 

Oversigt over danske resultater ved EM Kortbane 2019

5 EM-medaljer

4 nordiske rekorder

8 danske rekorder

3 danske juniorrekorder

11 finalepladser / top-8 placeringer

22 semifinaler / top-16 placeringer

 

Øvrige benævnelsesværdige EM-resultater fra søndag

Anastasiya Shkurdai fra Hviderusland svømmede med tiden 56.21 europæisk juniorrekord i kvindernes finale på 100 meter butterfly.

 

Alle EM-resultater kan ses her

 

Presse og kommunikation under EM
Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser samt videoklip og opslag på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt på Facebook og Instagram.

#EuroSwim2019

#RespektForVand

@dansksvommeunion

@respektforvand

@trygfonden

Pressekontakt under EM er:

Sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

Kommunikationskonsulent Klaus Bach Christensen, der kan kontaktes på mobil: 28 30 50 12

 

Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og kommunikationskonsulenten – og dermed ikke direkte til svømmerne.




Tags: EMK 2019

Se de seneste nyheder

25-09-2020 13:13:00

På sundhedsmyndighedernes anbefaling har regeringen indført en række nye tiltag for at hindre ukontrolleret spredning af Corona-virus, som også har betydning for adfærden i forenings- og klubregi.
 

 
25-09-2020 09:55:56

I Solrød Svømmeklub er konkurrencesvømmerne atter at finde i stævnebukser og konkurrencedragter.

 
24-09-2020 11:53:32

Viden om startspring skal understøtte en langsigtet sportslig udvikling.

 
23-09-2020 08:23:44

Vidensdeling om landsholdsarbejdet skal resultere i vidensbaseret udvikling.

 
21-09-2020 12:23:39

Se her den kommende sportslige strategi og handleplan for dansk svømmesport.