Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
16-01-2020 08:41:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
Januar
2020
25
Januar
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Ny partnerskabsaftale om Gentofte Svømmeklub som talentudviklingsmiljø


18-12-2019 09:00:00:
Af: Nora Thomsen

Partnerskabet mellem Gentofte Svømmeklub, Gentofte Kommune og Dansk Svømmeunion sætter blandt andet fokus på udvikling af konkrete mentale værktøjer for konkurrencesvømmere med udgangspunkt i ATK 2.0 samt transitionen af talentfulde svømmere gennem ungdomsuddannelserne.


Med dagens aftaleunderskrift indgår Gentofte Svømmeklub, Gentofte Kommune og Dansk Svømmeunion en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.
 

- Gentofte Svømmeklub er en klub med en velfunderet strategi og en veludbygget organisation, der gennem de seneste år har udviklet sig til et stærkt talentudviklingsmiljø i et godt samspil med Gentofte Kommune. Med den nye partnerskabsaftale glæder vi os til at være med til at styrke og videreudvikle træningsmiljøet i Gentofte med en fælles ambition om at opnå en stærkere sammenhæng mellem junior- og seniorsvømning på internationalt niveau i dansk svømmesport, udtaler sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach og fortsætter:


- Med afsæt i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept, ATK 2.0, bliver en af de prioriterede indsatser i partnerskabet at udarbejde mentale værktøjer, som kan bruges i den daglige træning til udvikling af svømmernes mentale færdigheder. Heri ligger et stort potentiale for en endnu bedre udvikling og trivsel i svømmesportens talentudvikling, og resultatet af det ser jeg frem til, at vi på sigt kan dele med de mange andre danske svømmeklubber, der med stor passion engagerer sig i svømmesporten. Dansk svømning får således en endnu bedre platform at stå på i svømmesportens benhårde internationale konkurrence, lyder det afslutningsvis fra sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach.

Formand for Gentofte Svømmeklub, Henrik Larsen, ser indsatsområderne i partnerskabsaftalen som en naturlig følge at den gode udvikling, klubben har været i.

- Kontinuitet og stabilitet er en vigtig del af, at vi fortsat kan udvikle vores træningsmiljø. Partnerskabsaftalen giver os mulighed for at videreudvikle og blive endnu skarpere på nogle af de kompetencer, vi allerede arbejder med i klubben, siger Henrik Larsen.

Gentofte Kommunes fritidschef, Stig Eiberg, ser samarbejdet som god understøttelse af talentarbejdet i kommunen.

- Samarbejdet er på mange måder et forbillede på det, vi gerne vil med de unge talenter i idrætsklubberne. Når forbund, klub og kommune samarbejder, kan vi samle kræfterne om at skabe gode vilkår, så de unge kan lykkes i at nå deres sportslige mål på en forsvarlig måde, siger Stig Eiberg.

Partnerskabsaftalen er toårig og afsluttes således ved udgangen af oktober 2021.
Med aftalen har Dansk Svømmeunion nu indgået i alt otte partnerskabsaftaler om talentudviklingsmiljøer (Slagelse, Helsingør, Vejle, Køge, Ballerup, Esbjerg, Odense og Gentofte) og én partnerskabsaftale om high performance miljø (Aalborg). P.t. ligger der ydermere én aftale, hvor indholdet er på plads, og hvor der blot mangler at blive sat en kommunal underskrift.

Dansk Svømmeunion har ifølge sin sportslige strategi til hensigt at indgå minimum otte partnerskabsaftaler i løbet af perioden 2017 - 2020. 

For yderligere information kontakt:

Stig Eiberg, fritidschef, Gentofte Kommune, mobil: 20 32 33 41.

Christian Toft, klubchef, Gentofte Svømmeklub, mobil: 40 14 71 07.

Lars Green Bach, sportschef, Dansk Svømmeunion, mobil: 29 20 61 60.



 

Se de seneste nyheder

22-01-2020 13:26:00

Partnerskabet skal blandt andet være med til at styrke setuppet omkring de bedste svømmere i Sigma Swim, kompetenceudvikle trænerne samt bidrage til udvikling af samspillet mellem træningsmiljøerne i området om den lokale talentudvikling. 
 

 
20-01-2020 09:16:00

Bliv bedre til at støtte dit barn og få gode råd med hjem når Janne R. Mortensen, Mental Motion, kommer med oplæg herom ved DM Årgang i Gladsaxe.

 
16-01-2020 08:41:00

Vi har en god nyhed til alle forældre til unge talenter i dansk svømmesport.

 
13-01-2020 09:40:00

Den nye træner har en spændende ”atletprofil” at byde ind med i trænerteamet og er samtidig den første kvindelige træner på NTC. 

 
09-01-2020 07:23:00

Opsigelsen skyldes et ønske i familien om at vende hjem til Island oven på 13 år i Danmark.