Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

DM kortbane 2020 - Damer

DM kortbane 2020 - Herrer

Tekst
Tekst


COVID 19 (corona): svømmehaller er ikke anderledes end andre idrætsfaciliteter


09-03-2020 14:40:00:
Af: Nora Thomsen

Risikoen for at blive smittet med COVID 19 er ikke større fordi du færdes i svømmehaller.


Vi har i Dansk Svømmeunion fået enkelte henvendelser vedrørende bekymring for hvorvidt risikoen for corona-smitte er større i svømmehaller end i andre miljøer.

Ingen særlig smittefare i klorvand
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen grund til bekymring i forhold til at færdes i klorvand. Corona-smitte overføres ikke via klorvand. Og hvis svømmere rammer hinanden i vandet med arme eller ben eksempelvis, vil det heller ikke på nogen måde udgøre en smittefare.

Hold afstand på land
Der, hvor smitten kan overføres fra en smittet person til andre, er, når man står tæt på hinanden på bassinkanten/sidder tæt på sæder langs bassinet eller står tæt på hinanden i omklædningsrummet.
Fysisk berøring og eksempelvis samtale tæt på hinanden, hvor man risikerer at ånde på hinanden, kan overføre smitte.

Så grundlæggende skal vi alle blot huske at holde afstand til hinanden kombineret med øvrige gode råd om god håndhygiejne, brug af håndsprit eller vådservietter samt være opmærksom på personer, som har en udtalt hoste og nysen.

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling svarer også på samme spørgsmål
Et af Dansk Svømmeunions bestyrelsesmedlemmer har skrevet til TV-lægen Peter Qvortrup Geisling om samme emne.

Spørgsmålet lød helt konkret:
Smitter corona igennem vand fx i svømmehaller?

Svar fra Peter Qvortrup Geisling:
Kære Allan. Tak for dit gode spørgsmål. Jeg er temmelig sikker på, at coronavirus ikke kan lide klor. Og så skal du bare sørge for, at en person, der hoster eller nyser, ikke er for tæt på dig i omklædningsrummet. Så skynd dig bare at finde badebukserne frem. De allerbedste hilsner, Peter.





 

Se de seneste nyheder

15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.

 
13-01-2021 13:48:04

Med forbehold for coronavirussens udvikling præsenteres datoer for svømmesportens nationale events.

 
12-01-2021 07:55:17

Fortsætter de gældende restriktioner, kan det gå hårdt udover Danmarks svømmetalenter.

 
08-01-2021 09:13:18

Trænerlicensens realitet er en vigtig strategisk milepæl for dansk svømmesport.

 
07-01-2021 10:09:34

Rasmus Vilsgaard har de seneste fire sæsoner været en del af Hovedstadens Svømmeklub.