Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
August
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


COVID 19 (corona): Dansk Svømmeunion bakker op om regeringens tiltag


12-03-2020 11:30:00:
Af: Nora Thomsen

På linje med DIF vil også unionen følge regeringens anvisninger og lukker derfor ned for aktiviteter i de kommende to uger.


Vi står nu i en helt ny situation med statsminister Mette Frederiksens udmeldinger onsdag aften. Danmarks Idrætsforbund (DIF) har meldt ud, at det nu er vigtigt at vi alle i idrættens verden bakker op om og følger de krav og anbefalinger, som myndighederne har meldt ud. Dansk Svømmeunion læner sig 100 procent op ad såvel regeringens som DIFs anbefalinger.

- Det er for os alle en ny og vanskelig situation vi befinder os i. Det er dog vigtigt at huske på, at det her grundlæggende handler om at redde menneskeliv ved at vi passer på os selv og hinanden. Set med de briller er der ingen vaklen i Dansk Svømmeunion. Vi lytter til myndighederne og vi lukker ned for planlagte aktiviteter de kommende to uger, udtaler Morten Hinnerup, konstitueret direktør i Dansk Svømmeunion.

Forskelligartede aktiviteter vil blive ramt
Noget af det, som mange for øjeblikket har fokus på, er Danish Open/DMJ. Denne event aflyses.
Vi ved, at det sætter mange tanker og bekymringer i gang. Her må vi blot understrege, at vi er i tæt kontakt med såvel FINA, Danmarks Olympiske Komité (DIF) og Team Danmark for at danske svømmere vil få mulighed for at kvalificere sig til sæsonens internationale mesterskaber – her ikke mindst OL.


Vi kan også allerede nu meddele, at DM i bassinlivredning i Odense den 4. april bliver aflyst, velvidende at vi da er lidt længere ude i fremtiden end de to uger, som regeringen p.t. har fokus på. Det gør vi af hensyn til atleternes mulighed for at forberede sig til stævnet, som vil blive påvirket af de kommende ugers tiltag, hvor træning ikke vil være en mulighed. 

Alt kursusaktivitet i regi af Dansk Svømmeunion er aflyst i ugerne 12 og 13.

Appel til medlemsklubber om at følge regeringens og DIFs anvisninger
Ovennævnte anvisninger er målrettet hele det danske samfund, således naturligvis også medlemsklubber i Dansk Svømmeunion. Ligesom vi vil bakke op om de nye tiltag opfordrer vi kraftigt vores medlemsklubber til at gøre det samme.

Hvor kan jeg hente svar på mine spørgsmål rettet til Dansk Svømmeunion?
Der sidder helt sikkert mange mennesker med opfølgende spørgsmål til ovenstående udmelding. Vi henstiller til, at I sender jeres konkrete spørgsmål til en i Dansk Svømmeunion nyoprettet mail særligt målrettet dette emne: corona@svoem.dk

Vi vil samle alle spørgsmål og forholde os til dem løbende i en nedsat arbejdsgruppe. Vi vil herefter samle op på spørgsmålene og besvare de mest stillede spørgsmål i nyheder på Dansk Svømmeunions hjemmeside. Så hold øje med Dansk Svømmeunions særlige web-underside: https://www.svoem.org/Aktuelt/Corona/

 

Fremover vil nyheder, der vedrører COVID 19 (corona) kun blive lagt på unionens hjemmeside og ikke være at finde her på SvømmeSport. Husk således at følge med på: https://www.svoem.org/Aktuelt/Corona/

 

Vi arbejder på højtryk med at skabe overblik og finde løsninger og henstiller til, at alle medlemsklubber har forståelse for, at vi kommunikerer så hurtigt vi kan, men at nogle udfordringer ikke kan besvares uden tid til dialog med diverse samarbejdspartnere i idrættens verden.

Pressemeddelelse udsendt af Danmarks Idrætsforbund.

Dansk Svømmeunion





 

Se de seneste nyheder

04-07-2020 16:40:53

Aalborg Svømmeklubs mangeårige cheftræner overrækkes æresbevis til sin afskedsreception.

 
03-07-2020 13:02:48

Konkurrencetrænere bør udnytte træningspotentialet i åbent vand, mener FINA-dommer.

 
02-07-2020 15:27:52

Sportsafdelingen orienterer om den seneste tids sportslige nyheder.

 
02-07-2020 10:18:50

Sportsafdelingen har udtaget landsholdsbruttogrupperne for sæson 2020/2021.

 
01-07-2020 10:17:38

Konkurrencetrænere bør udnytte træningspotentialet i åbent vand, mener FINA-dommer.