Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Dygtiggørelse er på skemaet for landets svømmetrænere


20-03-2020 11:52:31:
Af: Klaus Bach Christensen

Mens de danske svømmehaller er lukkede, og svømmetræningen er sat på pause, holder klubtrænerne sig i gang med vidensdeling og sparring.


Den ufrivillige svømmepause, som udbruddet af coronavirussen har givet landets svømmeklubber, bruger flere af svømmetrænerne proaktivt. En af de svømmetrænere er Mads Hjorth. Han er cheftræner i Horsens Svømmeklub, hvor alle aktiviteter er sat på standby som følge af sidste uges udmeldinger.

 

- Umiddelbart efter statsministerens pressemøde, forrige onsdag, valgte vi i Horsens Svømmeklub at lukke alt ned. Efterfølgende informerede jeg konkurrenceafdelingen om situationen og sendte svømmerne et træningsprogram for den næste håndfuld dage, fortæller Mads Hjorth.

 

Træningsprogrammet består af både cardiotræning, dryland og styrketræning. Og til trods for at landets fitnesscentre er lukkede, har det faktisk været muligt for flere af Horsens-svømmerne at gennemføre styrketræningen.

 

Cheftræner Mads Hjorth på bassinkanten i Forum Horsens. 

Foto: Horsens Svømmeklub.

 

- Da min familie og jeg etablerede os i Horsens, tilføjede jeg et privat home gym i en ekstern bygning til vores hus. Fitnessfaciliteterne har jeg valgt at låne ud til svømmerne i denne periode, og otte svømmere har indtil nu benyttet sig af tilbuddet. Det eneste krav fra min side er, at de træner enkeltvis og holder sig til myndighedernes anvisninger, hvad angår god hygiejne, så vi ikke risikerer at smitte hinanden, siger Mads Hjorth.

 

Bestyrelsen i Horsens Svømmeklub har valgt at give samtlige af klubbens trænere løn i lockdown-perioden. Det har cheftræneren valgt at bruge aktivt, så han har givet trænerne lektier for.

 

- Jeg har bedt trænerne om at planlægge den sidste halvsæson af 2020, som vi efterfølgende evaluerer. Via Skype er jeg i tæt dialog med min assistenttræner Daniel Steen Andersen omkring planlægningen af den kommende sæson og vores eget stævne REMA 1000 Cup 2020, siger Mads Hjorth og uddyber:

 

- Og så motiverer det mig at lære nyt. Så jeg har terpet et masse YouTube, blogs og podcasts med svømning i fokus.

 

Trænerstaben i konkurrenceafdelingen i Horsens Svømmeklub

Foto: Horsens Svømmeklub.

 

Nysgerrigheden efter at øge sin svømmefaglige viden er årsag til, at Mads Hjorth postede et opslag i Facebook-gruppen for danske svømmetrænere. Han ville også gerne vidensdele med sine konkollegaer.

 

Bolden greb landstræner i Dansk Svømmeunion Stefan Hansen, og hurtigt var en gruppe af interesserede trænere dannet. Dagen efter blev de præsenteret for et oplæg om dryland og styrketræning afholdt af Nicolaj Poulsen, der er fysisk træner i Dansk Svømmeunion.

 

Tilbagemeldingerne på setuppet har været positive, og derfor samles trænergruppen via Skype igen på mandag, hvor sportsfysiolog i Dansk Svømmeunion Lars Johansen fortæller om træningsfysiologi.

 

- Vi er altid lydhøre, når trænere eller andre kontakter os med spørgsmål og initiativer. Denne gang var det Mads Hjorth, der tog teten, og vi havde heldigvis mulighed for at tage action på hans forespørgsel forholdsvis hurtigt, siger Stefan Hansen.

 

Er du interesseret i initiativet, er du velkommen til at henvende dig til Stefan Hansen på mail: sh@svoem.dk. Efterfølgende vil han danne en eller flere grupper og planlægge et lignende forløb med udgangspunkt i best practice fra de netop afholdte møder.

 

SvømmeSport takker Mads Hjorth for interviewet.



Se de seneste nyheder

25-09-2020 13:13:00

På sundhedsmyndighedernes anbefaling har regeringen indført en række nye tiltag for at hindre ukontrolleret spredning af Corona-virus, som også har betydning for adfærden i forenings- og klubregi.
 

 
25-09-2020 09:55:56

I Solrød Svømmeklub er konkurrencesvømmerne atter at finde i stævnebukser og konkurrencedragter.

 
24-09-2020 11:53:32

Viden om startspring skal understøtte en langsigtet sportslig udvikling.

 
23-09-2020 08:23:44

Vidensdeling om landsholdsarbejdet skal resultere i vidensbaseret udvikling.

 
21-09-2020 12:23:39

Se her den kommende sportslige strategi og handleplan for dansk svømmesport.