Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
Oktober
2020
Svømning - Svømmetider
Klubmesterskab, Nakskov

Nakskov Idrætscenter, svømmehal

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Coronakrise sender klubtrænere på skolebænken


27-03-2020 08:34:53:
Af: Klaus Bach Christensen

Det Nationale Træningscenter deler ud af sin viden og samler landets svømmetrænere med onlinesessions.


Hvad der startede som en enkelt forespørgsel har sidenhen udviklet sig til en sand succeshistorie. Cheftræner i Horsens Svømmeklub, Mads Hjorth, henvendte i starten af myndighedernes lockdown-periode sig til Sportsafdelingen i Dansk Svømmeunion med et ønske om at lære nyt.

 

Initiativet fra den tidligere vinder af prisen som Årets Upcomming Træner (prisen hedder i dag Årets Årgangs-/Juniortræner) har resulteret i, at ikke mindre end 30 trænere nu har været igennem et online forløb med styrketræning og dryland som tema.

 

Fysisk træner i Dansk Svømmeunion, Nicolaj Poulsen, har haft taktstokken, og i mindre trænergrupper har han detaljeret forklaret tankerne bag den dryland og styrketræning, som han er ansvarlig for i forbindelse med NTC-svømmernes træning på land.

 

- Jeg mærker en oprigtig interesse fra de trænere, som har deltaget i de enkelte sessions. De har stillet mange spørgsmål til mig med udgangspunkt i deres egne erfaringer. Det har ført til dybdegående snakke, og jeg er glad for at kunne dele ud af den viden, som jeg nørder med hver dag, siger Nicolaj Poulsen, som afslutningsvis opfordrer trænere til at kontakte ham, hvis de har spørgsmål til dryland eller styrketræning.

 

Nicolaj Poulsen igang med en vanlig styrketræning i Idrættens Hus.

Foto: Arkivfoto.

 

En af de klubtrænere, der har deltaget, er elitetræner i Esbjerg Svømmeklub Bo Jacobsen. Han er begejstret for setuppet og glæder sig over de inspirationsrige timer.

 

- Det var rigtig godt sat sammen, og jeg nød de faglige diskussioner, som vi løbende havde. Jeg fik en rigtig god snak med Nicolaj om, hvordan dryland og styrketræning kan indgå i sæsonplanlægningen og nogle gode snakke om, hvorvidt skuldertræning skal ligge før eller efter vandtræning, siger Bo Jacobsen og uddyber.

 

- Setuppet er godt til at møde hinanden og meningsudveksle – også uden at bruge en hel weekend. Det er også en god mulighed for at sprede den enorme mængde viden, som NTC er i besiddelse af, hvilket er med til at gavne nationens samlede konkurrenceniveau.

 

Elitetræner i Esbjerg Svømmeklub Bo Jacobsen hilser det nye tiltag velkommen.

Foto: Esbjerg Svømmeklub 

 

Læs også: Landets klubtrænere inspirerer hinanden i nye rammer.

 

Mulighed for deltagelse i næste uges sessions

På grund af den store interesse for de online sparringssessions har Sportsafdelingen også sammensat et forløb omhandlende sportsfysiologi. Dette forløb er opdelt i to dele, henholdsvis teori og praksis. Den teoretiske del er sportsfysiolog i Dansk Svømmeunion Lars Johansen ansvarlig for, mens landstræner Stefan Hansen varetager den praktiske del.

 

Det betyder, at du skal afsætte to timer en formiddag og to timer en eftermiddag i næste uge, hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan landsholdet og NTC konkret arbejder med sportsfysiologi og hvorfor.

 

Vil du deltage i næste uges sessions (uge 14), bedes du sende en mail til Stefan Hansen på mail: sh@svoem.dk

I emnefeltet bedes du skrive: Tilmelding til sportsfysiologi

I beskeden bedes du oplyse dit navn og svømmeklub.

 

Landstræneren danner efterfølgende grupper, som matcher deltagernes individuelle behov.



 

Se de seneste nyheder

08-10-2020 10:44:41

Følelsesladede landsholdssvømmere siger pænt farvel til rygcrawleren på Instagram.

 
07-10-2020 12:23:17

Landsholdssvømmer Mie Ø. Nielsen fra Aalborg Svømmeklub indstiller karrieren og hænger konkurrencedragten på knagen.

 
02-10-2020 14:37:10

Coronavirus påvirker fortsat dansk svømmesport.

 
30-09-2020 12:11:28

Ifølge stævneleder skal svømmere holdes i ilden, hvis der fortsat skal være konkurrencesvømning efter COVID-19.

 
25-09-2020 13:13:00

På sundhedsmyndighedernes anbefaling har regeringen indført en række nye tiltag for at hindre ukontrolleret spredning af Corona-virus, som også har betydning for adfærden i forenings- og klubregi.