SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk
Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub præsenterer ny cheftræner
31-03-2020 17:23:53: Af: Klaus Bach Christensen
Pr 1. august 2020 overtager Bjørn Sørensen cheftrænerjobbet i Aalborg Svømmeklub. Bjørn kommer fra en stilling som cheftræner i AGF Svømning.
Dansk Svømmeunion har dags dato modtaget følgende pressemeddelelse fra Aalborg Svømmeklub:
Ny cheftræner i Aalborg Svømmeklub fra 1. august 2020.
Aalborg Svømmeklub har indgået en aftale med Bjørn Sørensen om at være klubbens nye cheftræner med tiltrædelse den 1. august 2020.
Bjørn Sørensen er 34 år og har siden 2012 været cheftræner for AGF, og forud herfor har han haft svømme- og trænerkarrierer i såvel Aabybro, Silkeborg og Aalborg.
Formand John Larsen udtaler: ”Aalborg Svømmeklub er glade for, at det har været muligt at indgå en aftale med en kapacitet som Bjørn Sørensen, og forventer, at Bjørn kan fortsætte og udvikle arbejdet med klubbens konkurrencesvømmere, således Aalborg Svømmeklub fastholder sin placering i toppen af dansk svømning og fortsat vil være i stand til at levere svømmere, som kan konkurrere på internationalt niveau”.
Bjørn Sørensen udtaler: ”Jeg er rigtig glad og stolt over igen at blive en del af Aalborg Svømmeklub. Efter Leifis hårde og gode arbejde i klubben de sidste mange år, er det uden tvivl nogle store sko der skal fyldes ud, men jeg er ikke i tvivl om, at resten af trænerteamet og jeg nok skal lykkedes med denne opgave.
Bjørn Sørensen igang med at underskrive kontrakten.
Foto: Aalborg Svømmeklub
Efter snart otte dejlige år i AGF, glæder jeg mig til at vende tilbage til AS og blive en del af det miljø, de rammer og den opbakning omkring Aalborg Svømmeklub, som jeg synes er én af klubbens helt store styrker.
Jeg ser frem til samarbejdet med klubbens trænerteam, bestyrelse og samarbejdspartnere”.
Henvendelser vedr. ovenstående rettes til Aalborg Svømmeklubs formand John Larsen på tlf.: 40 41 28 23.