Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
06-07-2020 11:20:34
 
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
August
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Svømmefaglig viden er på skoleskemaet for Randers-svømmere


01-04-2020 14:36:19:
Af: Klaus Bach Christensen

Swim Team Neptun bruger lockdown-perioden til at udvikle og optimere indsatser, der tit overses i en travl hverdag.


Den landsdækkende nedlukning af indendørs idrætsanlæg betyder, at svømmerklubbernes normale svømmetræning er sat på hold. Den ufrivillige pause betyder dog ikke, at svømmerne i Swim Team Neptun går rundt og keder sig. Cheftræner Morten Aurvig Lystlund Brøndum holder nemlig svømmerne i ilden med det, han kalder et studie bag-om-sporten.

 

- Vi forsøger at få det bedste ud af situationen, og derfor har vi lavet et læringsforløb, der skal dygtiggøre svømmerne og give dem en dybere viden om det, vi træner, og hvorfor vi træner på den måde, siger Morten Aurvig Lystlund Brøndum.

 

Læringsforløbet er bygget op om fysiologi, svømmetekniske færdigheder samt mentaltræning og restitution. En stor omvæltning vil nogle nok pointerer, men ikke svømmerne. De synes om konceptet.

 

- Det er helt vildt godt og lærerigt. Jeg blev f.eks. vildt overrasket over, hvad dehydrering gør ved præstationsevnen. Emnet om aerob træning var også rigtig godt. Det var spændende at læse, og jeg lærte meget, siger Axel Hvam, der suppleres af holdkammeraten Sofie Skovgaard Sørensen.

 

- Det har været rigtig fedt at få dybere indsigt i, hvad det er man ligger og laver - især til når man kører de hårdere set, at det ikke bare er for sjov, man kører det, men det gør virkelig noget ved kroppen. Så er man mere villig til at give sig 110%.

 

Svømmerne fra Swim Team Neptun i deres klubtøj.
Foto: Swim Team Neptun.

 

Hele læringsforløbet foregår via de digitale medier, hvor særligt Messenger-appen bruges flittigt. Her bliver delt alt fra YouTube-videoer til artikler, som efterfølgende bliver evalueret. Samtidig afholder Morten Aurvig Lystlund Brøndum talentudviklingssamtaler med svømmerne med udgangspunkt i Carsten Hvid Larsens bog Talentudviklingssamtaler samt sportspsykolog Kristoffer Henriksens teorier, hvilket to andre af klubbens svømmere sætter pris på.

 

- Det gør, at træningen bliver meningsfuld. Nu ved jeg mere om hvilke øvelser og serier, der giver mening for langdistance og kortdistance osv. Det giver en tilfredsstillelse at vide, hvad det gør godt for, siger Ane Agathe Walmar, som suppleres af holdkammeraten Christian Stoltenborg.

 

- Jeg synes, det er fedt at vide, at der er en grund til, at vi gør, som vi gør, og at det ikke bare er meningsløse meter. Det motiverer mig mere under en hård serie eller lang serie, når jeg ved, hvordan det forbedrer mig.

 

Ved siden af læringsforløbet med svømmerne har Morten Aurvig Lystlund Brøndum også haft tid til at se nærmere på de strategiske handlingsplaner i svømmeklubben. I tæt samarbejde med bestyrelsen har han set nærmere på, hvordan konkurrenceafdelingen kan understøtte klubbens ambitioner og værdisæt.

 

Derudover har han rettet fokus mod, hvordan det kan blive endnu sjovere at være konkurrencesvømmer i Swim Team Netptun.

 

- Helt konkret har vi arbejdet med sætningen: ”Hvad, der ligner en dårlig situation, giver mulighed for HVAD, som vi ikke har mulighed for i hverdagen?” Her har vi eksempelvis undersøgt muligheder for at bygge mere styrke på svømmerne, om hvorvidt vi kan præge deres koordination yderligere og om vi kan gøre dem mere bevidste om egne styrker og svagheder. De definerede initiativer implementerer vi løbende, og i kombination skal de være med til at gøre det endnu mere interessant at være konkurrencesvømmer hos os, siger Morten Aurvig Lystlund Brøndum.

 

SvømmeSport takker cheftræneren og svømmerne for interviewet.



 

Se de seneste nyheder

03-08-2020 09:20:57

Anton Ørskov Ipsen på besøg hos Rønne Svømmeklub.

 
03-08-2020 08:28:00

Deltag i mødet og bliv klogere på corona-situationen i SvømmeDanmark.

 
06-07-2020 12:18:40

FINA oplyser, at de arbejder på at udvide svømmeprogrammet ved OL.

 
06-07-2020 11:20:34

Instagram-takeover med Pernille Blume på TV2 SPORTs Instagram-profil.

 
04-07-2020 16:40:53

Aalborg Svømmeklubs mangeårige cheftræner overrækkes æresbevis til sin afskedsreception.