Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
06-07-2020 11:20:34
 
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
August
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Helsingør Svømmeklub præsenterer ny cheftræner


04-05-2020 08:34:30:
Af: Klaus Bach Christensen

Mick Steen Nielsen tiltræder som cheftræner i Helsingør Svømmeklub.


Torsdag den 30. april kunne SvømmeSport fortælle, at Herlev Svømning og cheftræner Mick Steen Nielsen afslutter samarbejdet ved udgangen af denne sæson – klik her.

 

Dansk Svømmeunion har modtaget følgende pressemeddelelse fra Helsingør Svømmeklub, hvori det fremgår at Mick Steen Nielsen er ny cheftræner i Helsingør Svømmeklub. I samme pressemeddelelse fremgår det, at Magnus Andersen er ansat som fuldtidsassistent. Begge tiltræder i deres respektive stillinger fra august 2020:

 

Helsingør Svømmeklub har netop indgået en aftale om at ansætte Mick Steen Nielsen som klubbens nye cheftræner fra august 2020.

 

Vi er meget glade for at kunne byde Mick Steen velkommen til klubben da han rangerer blandt de absolut bedste svømmetrænere i landet og fordi han har evnen til at bringe vores bedste Helsingør svømmere til tops i dansk svømning.

 

Mick kommer fra en stilling som cheftræner i Herlev Svømning, hvor han gennem 8 år har udviklet klubben fra at have en meget lille konkurrenceafdeling til en klub med flere landsholdssvømmere. Desuden har Mick Steen Nielsen siden august sidste år været tilknyttet det Nationale Træningscenter (NTC) hvor han har ansvaret for nogle af de svømmere der skal repræsentere Danmark ved det næste OL.

 

Den nye træners faglige baggrund er også værd at nævne, da Mick har bestået den højeste træneruddannelse fra Idrættens Træner Akademi under Dansk Svømmeunion. Vi er derfor i Helsingør Svømmeklub meget stolte over at kunne tiltrække en profil som Mick Steen.

 

Hans motivation for at søge til Helsingør Svømmeklub skal blandt andet findes i hans begejstring for det enorme talentarbejde, der foregår i klubben. Helsingør Svømmeklub er med sin store undervisningsafdeling, som i øvrigt er én af landets største, dygtig til at spotte og udvikle talenter. Dette betyder at svømmeklubbens årgangssvømmere ofte når langt i de danske årgangsmesterskaber og dette store potentiale vil Mick Steen nu overføre til vores elitehold og på den måde skabe et bedre og mere sammenhængende seniormiljø i klubben. Mick Steen Nielsen er lokal, og mange kender ham måske fra de nordsjællandske strande, hvor han i mange år har været livredder. Han er 44 år gammel, gift og bosiddende i Hornbæk.

 

Samtidigt med velkomsten til Mick Steen, kan vi yderligere byde velkommen til Magnus Andersen, som tidligere har være cheftræner i Helsingør Svømmeklub. Magnus har sidenhen været i ansat i Hillerød og Herlev, hvor han har med stor succes har bidraget til udvikling af svømmere til de danske mesterskaber samt kvalifikation af svømmere til de europæiske juniormesterskaber. Vi glæder os over at få Magnus tilbage på ”kanten”, hvor han sammen med Mick Steen som assistenttræner kommer til at udvikle Helsingørs mange talenter og udgøre et af Danmarks stærkeste trænerteams.

 

Helsingør Svømmeklub ved formand Lars Heeno Rasmussen glæder sig til at byde begge velkommen i klubben.

 

Med venlig hilsen,

Helsingør svømmeklub, Bestyrelsen

Lars Heeno Rasmussen, formand



Se de seneste nyheder

03-08-2020 09:20:57

Anton Ørskov Ipsen på besøg hos Rønne Svømmeklub.

 
03-08-2020 08:28:00

Deltag i mødet og bliv klogere på corona-situationen i SvømmeDanmark.

 
06-07-2020 12:18:40

FINA oplyser, at de arbejder på at udvide svømmeprogrammet ved OL.

 
06-07-2020 11:20:34

Instagram-takeover med Pernille Blume på TV2 SPORTs Instagram-profil.

 
04-07-2020 16:40:53

Aalborg Svømmeklubs mangeårige cheftræner overrækkes æresbevis til sin afskedsreception.