Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

DM kortbane 2020 - Damer

DM kortbane 2020 - Herrer

Tekst
Tekst


Melding om skumsprøjt og bølgegang: Årets første juniormesterskab afholdes i Greve Svømmehal


30-11-2020 11:07:50:
Af: Klaus Bach Christensen

Hvor står Danmarks næste generation af kvindelige svømmestjerner i kølvandet af ni måneders coronarestriktioner?


På torsdag den 3. december og frem til søndag den 6. december afholder Dansk Svømmeunion i samarbejde med lokalarrangør Greve Svømmeklub danske juniormesterskaber for piger i alderen 14-16 år. Det danske juniormesterskab afholdes på kortbane og bliver det første af sin slags siden sidste år, hvor Dansk Svømmeunion og lokalarrangør, Vejle Svømmeklub, i oktober/november afholdte DM for juniorsvømmere.

 

Normalt samles alle landets hurtigste juniorsvømmere til sæsonens kortbanemesterskab, men på grund af de gældende coronarestriktioner og forsamlingsforbuddet er det ikke muligt at afholde mesterskabet for juniorpiger og -drenge samtidigt. At det på trods af de særlige omstændigheder alligevel er lykkes at udvikle et mesterskabskoncept med hensyntagen til COVID-19 vækker stor begejstring.

 

- På vegne af hele SvømmeDanmark tør jeg godt sige, at afholdelsen af DM Junior på kortbane har været fuldstændig afgørende, når det kommer til fastholdelse af svømmesportens unge og talentfulde svømmere. Størstedelen af juniorgruppen har ikke haft et eneste topningsstævne siden sidste år, så det er helt afgørende for deres fortsatte motivation, at de den seneste tid har kunnet se frem til at skulle møde og konkurrere mod landets øvrige juniorsvømmere, siger talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thomas Stub.

 

Han udtrykker i samme omgang stor begejstring for, at juniormesterskabet er i gode hænder, idet Greve Svømmeklub er en erfaren stævnearrangør. I næste vejrtrækning sender han også ros i retning mod Greve Svømmehal for den store samarbejdsvillighed, inden han puster ud og sætter ord på sine forventninger til juniormesterskabet for piger.

 

Thomas Stub forklarer, at DM Junior er blevet en realitet efter stærkt samarbejde.

Foto: Michael Vienø.

 

- Det er klart, at den lange lockdownperiode har givet nogle spørgsmål, som juniormesterskabet vil besvare. Svømmerne har til de stævneaktiviteter, der har været afholdt den seneste tid, vist flotte takter og svømmet stærkere end på et sammenligneligt tidspunkt sidste år. Det giver mig forhåbninger om, at vi igen vil se DM Junior på kortbane som et af de stævner med størst PR procent – COVID-19 eller ej, siger Thomas Stub.

 

Julie Liv Madsen fra startfællesskabet GTI er en af de i alt 247juniorpiger, der er deltager ved mesterskabet. Hun spræller for at komme i vandet og er spændt på at se, hvor meget hun har udviklet sig.

 

- Jeg glæder mig sådan til at komme ud og konkurrere til et stort mesterskab igen. Det sidste store stævne, jeg var til, var helt tilbage i februar, så det bliver sjovt endelig at skulle svømme hurtigt igen – som er det, jeg synes er sjovest ved svømningen. Efter så lang tid uden stævner bliver det også spændende at se, om jeg har udviklet mig i forhold til det, som vi arbejder med til træning, men også om mine personlige rekorder er blevet bedre, siger Julie Liv Madsen.

                     

Julie Liv Madsen er spændt på at se, hvor meget hun har udviklet sig.

Foto: Startfællesskabet GTI.

 

Den 14-årige juniorpige fra GTI, som stiller til start i disciplinerne 50, 100 og 200 meter fri samt 100 meter butterfly, forklarer, at den lange periode uden stævner har været hård. Hun glæder sig derfor til at konkurrere på hjemmebane, og hun tror, det kan blive en fordel for hendes performance.

 

- Det er megafedt, at det er på hjemmebane, for jeg føler mig mere tryg, og jeg ved ligesom, hvordan tingene er her. Det bliver en meget anderledes oplevelse, men jeg tror, det kan give mere ro på tingene, at der faktisk ikke er så mange omkring poolen, når jeg skal race, siger Julie Liv Madsen.

 

Det danske juniormesterskab skal følges digitalt via Livetiming

Hvor end vi gerne ville invitere publikum inden for og overvære dansk juniorsvømning på absolut øverste hylde, må vi desværre meddele, at der ikke er mulighed for at åbne dørene for andre end juniormesterskabets deltagere.

 

Heldigvis livestreames hele mesterskabet, og vi opfordrer derfor til at følge med på Livetiming. Det er også muligt at købe appen ”LiveTiming”, som både kan downloades til iPhone og AndroidTM. Ligeledes kan du hente appen ”Svømmetider”, hvor du kan se svømmernes personlige tider, rekorder mv.

 

Efter hvert afsnit udarbejder vi et samlet klip med dagens begivenheder, som efterfølgende kan ses på vores YouTube-kanal.

 

Følg også med på Facebook og Instagram, hvor vi dækker juniormesterskabet intenst.

 

Yderligere om DM for juniorpiger på kortbane

Det danske juniormesterskab for piger afholdes i Greve Svømmehal, Jørgen Bachs Pl. 1, 2670 Greve, og foregår i perioden torsdag den 3. december til og med søndag den 6. december.

 

Alle løb afvikles med direkte finale, hvilket betyder, at der efter hvert løb kåres en juniormester. Mesterskabsafsnittene har hver dag start klokken 09.30.

 

Ved juniormesterskabet deltager 247 piger fra i alt 61 klubber. Juniorpiger er født i 2004, 2005 og 2006.

 

Yderligere oplysninger om DM Junior for piger kan findes her, mens programmet kan ses her og juniorrekorder på kortbane er samlet her.

 

Registrering af alt presse under stævnet påkrævet

Vi hilser naturligvis den danske presse velkommen. På grund af coronarestriktionerne skal pressen dog lade sig registrere hos kommunikationskonsulent i Dansk Svømmeunion, Klaus Bach Christensen på mail kbc@svoem.dk eller mobil: 28 30 50 12. Er der plads, får pressen herefter adgang til stævnet.

 

Spørgsmål vedrørende juniormesterskabet bedes rettes til talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thomas Stub på mail ts@svoem.dk eller mobil: 20 62 13 50.



Se de seneste nyheder

15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.

 
13-01-2021 13:48:04

Med forbehold for coronavirussens udvikling præsenteres datoer for svømmesportens nationale events.

 
12-01-2021 07:55:17

Fortsætter de gældende restriktioner, kan det gå hårdt udover Danmarks svømmetalenter.

 
08-01-2021 09:13:18

Trænerlicensens realitet er en vigtig strategisk milepæl for dansk svømmesport.

 
07-01-2021 10:09:34

Rasmus Vilsgaard har de seneste fire sæsoner været en del af Hovedstadens Svømmeklub.