Team Danmark-ordning løfter atleternes karaktergennemsnit mere end forventet
15-09-2020 11:01:26:
Af: Klaus Bach Christensen
Landsholdssvømmer Emilie Beckmann er en af de svømmere, som har benyttet ordningen.
I mere end 30 år har det været muligt for gymnasieelever at få en sportslig godkendelse fra Team Danmark. Godkendelsen gør det blandt andet muligt for atleter at forlænge uddannelsesforløbet med et år, ligesom den giver atleter fleksible muligheder i forbindelse med morgentræning.
Emilie Beckmann fra Tune IF/GTI/NTC fortæller, at ordningen havde stor betydning for hendes uddannelsestid på HHX, Albertslund Gymnasium. På intet tidspunkt blev hun nødt til at gå på kompromis - hverken med hendes uddannelse eller sportslige karriere.
Ordningen har givet Emilie Beckmann mulighed for at investere tid i både sport og uddannelse.
Foto: Patrick Kraemer.
Team Danmark-ordningen har medvirket til, at landsholdssvømmeren efterfølgende har valgt at læse en videregående uddannelse på universitetet. Det samt evalueringen af Team Danmark-ordningen på ungdomsuddannelserne kan du læse mere om her.