Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Dansk Svømmeunion indleder projekt om mental sundhed i træningsmiljøer


31-01-2020 14:25:00:
Af: Nora Thomsen

En uafhængig undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet skal bidrage med faglig funderet viden til at arbejde med mental sundhed i svømmesportens træningsmiljøer.


 

Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion fredag den 31. januar 2020:

Den sportslige strategi og handleplan for dansk svømmesport fra 2016 har et strategisk fokus på at udvikle og støtte talentfulde klubmiljøer. Sportslig udvikling og trivsel går hånd i hånd, og derfor har Dansk Svømmeunion bedt Syddansk Universitet (SDU) om at undersøge de enkelte træningsmiljøer i forhold til atleters trivsel og mentale sundhed.

Projektet sigter mod at afdække og optimere mental sundhed i træningsmiljøer i dansk svømmesport og skal i denne uafhængige undersøgelse belyse svømmeres perspektiver og formidle resultater samt udvikle guidelines med henblik på at skabe bedre rammer for arbejdet med mental sundhed og trivsel i dansk svømmesport.

- Vi har en intention om kontinuerligt at udvikle dansk svømning og have en høj standard for præstation og trivsel i vores træningsmiljøer. Og vi mener, at det er helt afgørende, at unge svømmere kan udvikles i rammer, hvor balance i hverdagen er i fokus. Det kræver, at vi til stadighed arbejder for at opnå ny viden og opsamle relevante erfaringer såvel fra svømmesporten i Danmark som internationalt, fortæller Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, og fortsætter:

- Jeg er derfor rigtig glad for, at det er lykkedes os at finde finansiering til dette projekt. Og med Syddansk Universitets høje faglighed på området, har jeg gode forventninger til, at vi får noget evidensbaseret viden og nogle konkrete redskaber, som kan anvendes i træningsmiljøerne i hverdagen, lyder det afslutningsvist fra Lars Green Bach. 

Projektet vil med afsæt i forskningsprojektet ”Mental health in elite sport”, udført af Carsten Hvid Larsen og Andreas Küttel ved Syddansk Universitet fra 2018 til 2019, blive forankret og gennemført af Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

- Atleternes præstationer er i høj grad afhængige af et velfungerende trænings-setup som samtidigt skal fremme deres personlige udvikling inden- og udenfor sporten. Vores tidligere undersøgelse med danske eliteatleter har vist, at personlige faktorer, træningsmiljøet og de sociale relationer er afgørende for atleternes trivsel. I den kommende undersøgelse vil vi kigge endnu mere på miljøets betydning for svømmernes trivsel og dermed fremme præstationsoptimering på en social forsvarlig måde, udtaler Andreas Küttel, adjunkt ved Syddansk Universitet.

Projektet ”Mentalt sunde træningsmiljøer i dansk svømmesport” indledes i disse uger, hvor de første informationer om projektet vil tilgå træningsmiljøerne i dansk svømmesport. Projektet vil strække sig frem til og med september 2020.

For yderligere information:
Andreas Küttel, adjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, mobil: 65 50 86 25.
Lars Green Bach, sportschef, Dansk Svømmeunion, mobil: 29 20 61 60.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion





 

Se de seneste nyheder

20-02-2020 15:00:00

På søndag skal danskeren i konkurrence på favoritdisciplinen tårn (10m).

 
13-02-2020 11:30:00

De kommende to weekender venter vigtige Grand Prix stævner for Danmarks stærke udspringer på tårn – 21-årige Martin Bang Christensen, der her vil kæmpe for en mulig kvalifikation til World Cup senere på foråret.

 
07-02-2020 13:03:19

Danmarks Idrætsforbund havde inviteret til pressemøde i dag hos Kammeradvokaten, hvor Kammeradvokaten fremlagde konklusionerne af deres undersøgelse af forholdene i dansk elitesvømning fra 2001 og frem til i dag.

 
06-02-2020 09:57:00

STT melder sig ud af startfællesskabet VAT Copenhagen med udgangen af sæsonen 2019/2020.

 
31-01-2020 14:25:00

En uafhængig undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet skal bidrage med faglig funderet viden til at arbejde med mental sundhed i svømmesportens træningsmiljøer.