Holdene til NM/NJM er nu udtaget
03-12-2012 15:00:00:
Af: Nora Thomsen
Du kan se holdene her.
Det blev til en sejr til Aalborg svømmeren Viktor B. Bromer, da A-finalen i 100 fly blev svømmet.
Finalen bød på hele to VM svømmere, både Viktor og Søren Dahl (Herlev Svømning), der skulle svømme om guldet i 100 fly. Og det var Viktor, der fik lagt de 100 meter først bag sig i tiden 52.83, og slog dermed Søren Dahl, der slog hænderne ind i tiden 53.72.
Viktor fortæller selv om løbet:
- Jeg er rigtig glad og tilfreds med det løb.
Viktor hoppede i bassinet med et håb om at kunne svømme under de 53 sekunder, som han har ligget og trænet på derhjemme.
- Jeg havde et håb om at svømme omkring de 52 høj, som jeg ligger og træner med i øjeblikket, fortæller Viktor.
Viktor svømmede den første 50 meter i tiden 25.14, hvor Søren Dahl vendte i tiden 25.11, men dette var med fuld bevidsthed fra Viktor.
- Jeg synes, at jeg havde en god splittid, og løbet var planlagt godt, fortsætter han.
Da Viktor bliver spurgt om forventningerne til det kommende VM i august, siger han:
- Jeg arbejder ikke så meget med forventninger. Jeg arbejder i højere grad med målsætninger og træner op til nogle mål til VM.
For det var en svømmer i god form, som SvømmeSport fik sig en snak med efter medaljen.
Han ligger i øjeblikket i tung træning op til VM, og DM er derfor langt fra en topning.
- Jeg var mere klar under f.eks. Mare Nostrum serien, og jeg ligger i øjeblikket i tung træning, fortæller svømmeren. Men jeg er i god form til VM, nu mangler jeg bare det mentale.
Viktor var alt i alt en tilfreds svømmer, der kunne tage hjem og slappe af med en guldmedalje om halsen, inden han hopper i vandet til 50 fly mandag.