Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

22
Marts
2025
22
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
NS Mini - A6, Slangerup

Slangerup Idræts - og Kulturcenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Pressemeddelelse: DIF uddeler halvanden million kroner i olympiske scholarships


12-10-2017 13:41:00:
Af: Klaus Bach Christensen

I kampen for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 får 10 danske atleter hver et olympisk scholarship på cirka 146.000 kroner – Viktor Bromer er blandt de 10 atleter.


Der er rigtig gode nyheder til 10 potentielle OL-atleter. De har netop fået tildelt olympiske scholarships på hver cirka 146.000 kroner til at optimere kvalifikationsforberedelserne frem mod OL i Tokyo 2020.

 

Den internationale olympiske komité, IOC, står bag programmet Olympic Solidarity, som blandt andet støtter udvalgte atleter frem mod OL. I forbindelse med de olympiske lege i Tokyo 2020 har Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er nationalolympisk komité i Danmark, fået godkendt IOC-ansøgninger om scholarships til 10 atleter. De kan nu se frem til hver at modtage et rejsestipendiat på USD 5.000, som er øremærket til rejser til OL-kvalificerende konkurrencer, samt et scholarship på USD 500 om måneden, så længe de har mulighed for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 – dog maksimalt i 36 måneder. Hver af de 10 atleter kan samlet set opnå støtte på USD 23.000, hvilket svarer til cirka 146.000 kroner.

 

- Med få undtagelser, så lever rigtig mange danske eliteatleter på en sten med få økonomiske ressourcer. En check på samlet set omkring 146.000 kroner gør derfor en kæmpe forskel og vil være med til at optimere forberedelserne frem mod OL i Tokyo 2020 for alle 10 atleter. I DIF er vi derfor rigtig glade for, at vi via IOC har fået mulighed for at hjælpe 10 danske atleter tættere på deres mål om OL-kvalifikation, siger Morten Rodtwitt, der er OL-chef i DIF.

 

De ti potentielle OL-atleter er udpeget af DIF i samarbejde med Team Danmark på baggrund af opnåede resulter samt fremtidige potentialer i forhold til OL i Tokyo 2020:

·       Anna Emilie Møller, løb

·       Janick Klausen, højdespring

·       Maja Buskbjerg Jager, bueskydning

·       Amalie Dideriksen, banecykling

·       Stine Nielsen, skydning

·       Cathrine Dufour, dressur

·       Fie Udby, roning

·       Lin Ea Cenholt Christensen, sejlads

·       Viktor Bromer, svømning

·       Andreas Schilling Andersen, triatlon

 

- Vi har sammen med Team Danmark valgt ti atleter, som ikke blot har potentiale til at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020, men som også har mulighed for at blande sig i den sjove ende af tabellen med optimale forberedelser. Vi har derfor tildelt de olympiske scholarships til nogle af de atleter, hvor pengene kommer til at gøre en forskel og i første omgang kan være forskellen på OL-kvalifikation vs. ’ikke-OL-kvalifikation’ og sidenhen forskellen på en midterplacering og en topplacering, siger Morten Rodtwitt. 

 

Team Danmarks direktør glæder sig også over den økonomiske håndsrækning til de udvalgte atleter frem mod OL i 2020.

 

- Det er ti atleter, som vi har et tæt samarbejde med, og som har store potentialer i de kommende år. Økonomiske ressourcer er et afgørende konkurrenceparameter i eliteidræt, og de ti atleter er fra idrætsgrene, hvor det kan være svært at få de økonomiske ender til at mødes. Derfor håber jeg, at de olympiske scholarships kan gøre en forskel for atleterne, så vi alle sammen kan juble med dem, når de leverer præstationer i verdensklasse, siger Lone Hansen, direktør i Team Danbmark.

 

Hvis en atlet ikke kvalificerer sig til OL i Tokyo 2020 eller bliver skadet og ikke kan deltage ved OL, så bortfalder deres scholarship.

 

Yderligere information

Morten Rodtwitt, OL-chef/chef de mission i DIF, 29370916




Tags: DIF

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.