Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
Marts
2025
22
Marts
2025
22
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
NS Mini - A6, Slangerup

Slangerup Idræts - og Kulturcenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Nationale kriterier for udtagelse til OL i Tokyo er godkendt


24-04-2019 10:00:00:
Af: Rebecca Hegelund

Dansk Svømmeunion kan med glæde offentliggøre, at de nationale nominerings- og udtagelseskriterier for svømning ved OL 2020 er godkendt af Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse.


Nedtællingen til de Olympiske Lege i Tokyo 2020 er allerede i fuld gang. Derfor er det også med glæde, at Dansk Svømmeunion kan præsentere de nationale nominerings- og udtagelseskriterier i svømning, der netop er godkendt af Olympiske Komité i Danmark, som udgøres af bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbunds (DIF).  

 

– Jeg er meget tilfreds med, at vi allerede nu kan offentliggøre de nationale kriterier for svømning ved OL i Tokyo efter en god og konstruktiv dialog med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Vi kan i dag præsentere nogle udtagelseskriterier, som med udgangspunkt i vores sportslige strategi og handleplan bygger videre på vores principper for international kvalifikation gennem de seneste år. Kriterier som fokuserer på at udtage svømmere, som kan præstere på højeste internationale niveau ved OL i Tokyo, fortæller sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach.

 

Aftalen om de nationale nominerings- og udtagelseskriterier for svømning til OL i 2020 er blevet til i tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Dansk Svømmeunion på baggrund af FINA’s internationale kvalifikationskrav og de generelle danske OL-udtagelseskrav fra DIF. De godkendte kriterier for svømning fastsætter dermed rammerne for de krav og forudsætninger, hvorpå Dansk Svømmeunion kan nominere en atlet eller en holdkap til udtagelse til OL i Tokyo 2020.

 

- Frem mod OL er den afgørende individuelle nomineringsmulighed Danish Open i 2020, mens denne sommers VM i Sydkorea spiller en afgørende rolle for opnåelse af nationale kvotepladser i holdkap-disciplinerne. Derudover har vi i forhold til holdkapperne været optaget af at holde en dør på klem for svømmere, der ikke er med ved sommerens VM, men som alligevel formår at løfte det samlede niveau i et internationalt perspektiv ved sommerens øvrige sportslige aktiviteter. Ser vi et sådan positivt løft af det sportslige niveau hen over sommeren, vil vi udtage svømmere til et særligt holdkapløb ved Danish Open 2020 med den ambition at opbygge flere stærke danske holdkapper ved OL, lyder det afslutningsvist fra Lars Green Bach.            

 

De Olympiske Lege finder sted i Tokyo i Japan i perioden 24. juli - 9. august 2020.

 

Kort oprids af dele af OL-udtagelseskravene

Nominering af svømmere:

Svømmere kan kun udtages til OL, såfremt de har et gyldigt dansk pas samt repræsenterer en klub, som er medlem af Dansk Svømmeunion pr. 28. marts 2020. Derudover skal svømmerne leve op til eller være hurtigere end OL-kravtiderne og samtidig opfylde nomineringskriterierne og teamprocedurerne. De nominerede svømmere skal være i stand til at efterleve politikken om ”Proof of fitness”/konkurrenceparathed samt den gældende teamkultur: "Et hold, et mål" foruden ”Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt”.

 

Nomineringsevents:            

Primær nomineringsevent:                           Danish Open 2020, 28. marts - 1. april 2020

Sekundær nomineringsevent:                      Swim Open Stockholm 2020, 3.-6. april 2020

                     

Svømmere skal konkurrere ved Danish Open for at kunne anvende tider fra Swim Open Stockholm til OL-nominering. Tider fra løb ved Swim Open Stockholm vil kun blive taget i betragtning i forbindelse med udtagelse, såfremt svømmeren har deltaget i samme løb ved Danish Open.

 

Kun individuelle løb, hvortil der stadig er mulighed for at blive udtaget efter Danish Open, vil komme i betragtning efter Swim Open Stockholm.

 

Kravtider til de Olympiske Lege 2020:

Individuelle løb                                         Mænd                                  Kvinder

50 meter fri svømning                                 0:22,01                                 0:24,77

100 meter fri svømning                               0:48,57                                 0:54,38

200 meter fri svømning                               1:47,02                                 1:57,28

400 meter fri svømning                               3:46,78                                 4:07,90

800 meter fri svømning                               7:54,31                                 8:33,36

1500 meter fri svømning                             15:00,99                               16:32,04

 

100 meter rygsvømning                              0:53,85                                 1:00,25

200 meter rygsvømning                              1:57,50                                 2:10,39

 

100 meter brystsvømning                           0:59,93                                 1:07,07

200 meter brystsvømning                           2:10,35                                 2:25,52

 

100 meter butterfly                                     0:51,96                                 0:57,92

200 meter butterfly                                     1:56,48                                 2:08,43

 

200 meter individuel medley                        1:59,67                                 2:12,56

400 meter individuel medley                        4:15,84                                 4:38,53

 

PROOF OF FITNESS OG KONKURRENCEPARATHED

”Proof of Fitness” og konkurrenceparathed defineres som svømmerens evne til at opnå tilsvarende eller bedre resultater ved den prioriterede konkurrence end de resultater, som svømmeren opnåede ved kvalifikationen.

 

Udtagne svømmeres OL-forberedelsesplan (træning, konkurrence, m.v.) skal godkendes af landstræneren i Dansk Svømmeunion.

 

Svømmeren og dennes personlige træner skal straks - skriftligt per e-mail – informere Dansk Svømmeunions landstræner og sportschef om enhver skade, sygdom eller ændring i træningen, som kan påvirke svømmerens evne til at yde sit bedste ved den prioriterede konkurrence.

 

Læs mere om nominerings- og udtagelseskriterierne her, samt DIF og Dansk Svømmeunions kvalifikationskrav og udtagelseskriterier for Tokyo 2020 her.

 

 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.