Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

12
Oktober
2024
20
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Oskar Lindholm ser frem til at teste raceplan af i Glasgow


21-05-2018 08:36:42:
Af: Freja Marquardt

Om mindre end en uge deltager EJM-truppen ved Glasgow International Swim Meet som en del af forberedelserne frem mod sommerens Europæiske Juniormesterskab i Helsinki. 


I næste weekend skal EJM-truppen deltage ved Glasgow International Swim Meet som en del af forberedelserne frem mod sommerens Europæiske Juniormesterskab på langbane, der bliver afholdt i Helsinki. Stævnet i Glasgow har til formål at teste svømmernes fysiske form, men også at få rystet gruppen sammen inden det for alvor går løs til EJM om nogle få uger.  

 

Udtaget til EJM er Oskar Lindholm fra Aarhus Swim/Lyseng IF, og til stævnet i Glasgow skal han svømme 200, 800 og 1500 fri. Han vil bruge stævnet som forberedelse til EJM, og han håber, at det vil være muligt at forbedre tiderne fra Danish Open. 

 

- Jeg er udtaget til EJM i 800 og 1500 fri, men jeg skal også svømme 400 fri. Det ligger på førstedagen, og det er et godt løb at komme i gang med stævnet på. Jeg håber også på at kunne få lov til at svømme 4x200 fri til EJM sammen med de andre drenge, da det at svømme holdkap sammen med juniorlandsholdet bare er noget helt specielt, siger Oskar Lindholm.

 

 

Til Glasgow International Swim Meet skal Oskar Lindholm svømme 200,

800 og 1500 fri. Stævnet skal bruges til at teste formen, men også til at 

samle erfaringer fra løbene, som kan bruges, når han igen vender hjem

og fortsætter træningen frem mod EJM, der afholdes i Helsinki.

Foto: Morten Lindholm.

 

Derudover skal stævnet i den kommende weekend også bruges til at prøve forskellige raceplans af, og derfor regner Oskar Lindholm også med, at nogle af løbene skal svømmes anderledes, end han plejer at gøre det. 

 

Selvom deltagelsen ved Glasgow International Swim Meet og til det kommende EJM i Helsinki langtfra bliver Oskar Lindholms første oplevelse med at repræsentere Danmark, så er det alligevel noget helt specielt ifølge ham. 

 

- Jeg synes altid, jeg får et ekstra boost, når jeg skal ud og repræsentere de røde og hvide farver. EJM er det største, af de internationale stævner jeg har været med til, og derfor er jeg meget spændt på, hvordan det hele kommer til at gå, siger Oskar Linholm. 

 

I år vil han bruge deltagelsen til EJM som læring, så han ved, hvordan det er at deltage ved sådan et stort internationalt mesterskab. Forhåbentligt vil det hjælpe ham i processen mod at kunne gå hele vejen næste år og måske endda komme hjem med nogle medaljer. 

 

- Udover at samle gode erfaringer er det mit mål at få svømmet nogle rigtigt hurtige tider hjem og at blive den hurtigste 2001 i 800 og 1500 fri, siger Oskar Lindholm. '

 

Siden Danish Open og frem mod stævnet i Glasgow har Oskar Lindholms træning kørt fuldstændig efter planen, og ugerne har været præget af en masse lange og hårde træningspas, der har udfordret ham både fysisk og psykisk. 

 

- I uge 20 prøvede vi at simulere en træningslejr herhjemme i Aarhus. Det vil sige, at jeg har trænet to gange dagligt hele ugen. Det fungerede rigtig fint, og jeg har nu et godt fundament, hvor jeg kan begynde at bygge på med mere fartorienteret træning. Jeg træner desuden også langt bedre, end jeg gjorde frem mod Danish Open, hvor jeg havde et udmærket stævne, men slet ikke fik vist mit fulde potentiale. Jeg har arbejdet hårdt de sidste mange uger, for at jeg til de kommende stævner kan vise,  at jeg har mere i mig, end man så til Danish Open. 

 

Når Oskar Lindholm vender hjem fra Glasgow International Swim Meet sammen med resten af EJM-truppen, er der kun få uger til det for alvor går løs i Helsinki til sommerens Europæiske Juniormesterskab. Indtil da står den på mere stævneorienteret træning for Oskar Lindholm.

 

- Jeg ser frem til en hård og intens træningsperiode, når jeg vender hjem fra Glasgow. Men jeg gør gerne det hårde arbejde herhjemme til træning, så jeg i hvert fald har gjort mit bedste for, at det kan blive en succes til EJM, siger Oskar Lindholm.

 

SvømmeSport takker Oskar Lindholm for interviewet! 



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.