Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Mads Glæsner: Træningen er blevet mere intensiv


11-02-2015 22:00:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Med mindre end to år til OL i Rio kan den 26-årige elitesvømmer mærke til træning, at alles øjne er rettet mod legene.


Det er knap fem år siden, at Mads Glæsner pakkede tasken og rykkede til USA for at træne på fuldtid for de professionelle Trojans i Los Angeles.

 

Her snart et halvt årti senere er den danske langdistancesvømmer stadig godt tilfreds med tilværelsen på den anden side af Atlanterhavet, hvor udsigterne til OL i 2016 også er begyndt at fylde mere og mere.

 

- Træningen begynder at blive lidt mere intensiv, og vi begynder alle at få mere fokus på OL. Jeg kan mærke det meget på de andre ved, at der er en lidt anden stemning ved poolen, siger Mads Glæsner til SvømmeSport og tilføjer:

 

- Alle er bare indforstået med, at nu er det vigtige ved at være her, og så er der mindre leg ved siden af, hvor flere af dem, jeg træner med, som har vundet individuelle OL-medaljer tidligere, begynder at tage tingene bare en lille smule mere seriøst.

 

Den 26-årige elitesvømmer erkender, at han også selv har fokus på OL i Rio om knap to år, hvor han allerede nu har formuleret en målsætning om at nå finalen på 400 m fri.

 

Men først handler det om at tage kravtid til VM på langbane, når Danish Open løber af stablen i slutningen af marts.

 

- Det store mål i 2015 er VM i Kazan, hvor jeg går efter at svømme finale eller komme så tæt på at svømme finale som overhovedet muligt, siger Mads Glæsner.

 

- For det mesterskab bliver den sidste test vi alle har mod verdens bedste, før det går løs til OL i 2016, og hvis man for eksempel bliver nummer 20 til VM, er chancen for at kravle de 12 pladser til finalen under OL ekstra svær, tilføjer han.

 

Mads Glæsner har allerede været med til to OL, så legene i Rio bliver hans tredje og muligvis sidste. Et scenarie der også kan mærkes på motivationen, som han føler er stærkere end normalt.

 

- Et eller andet sted ved jeg bare, at det er ved at være min sidste chance for at dyrke det, jeg elsker. For svømning er på lånt tid. Det er ikke noget, du kan gøre hele dit liv, siger han og tilføjer:

 

- Så jeg spiller lidt på sidste vers for at få det ud af det, jeg rigtig gerne vil have ud af det. Dermed synes jeg også, at det er nemmere for mig at svømme de hårde sæt, vi svømmer, og vågne op tidligt hver dag for at få det gjort.

 

Den 26-årige langdistancesvømmer erkender dog også samtidig, at kroppen ikke kan holde til de samme ting, som den kunne tidligere, hvorfor han ikke har nogen planer om at konkurrere før Danish Open finder sted om knap seks uger.

 

- Jeg har ikke svømmet stævne siden VM på kortbane, men har fokuseret mest på træning. Både fysisk og psykisk er et stævne hårdt, og jeg er trods alt 26 år gammel, så nogle gange kan jeg godt lide at gemme energien til, at det virkelig gælder.

 

- Jeg kan også mærke, at jeg på den måde får opbygget glæden ved at konkurrere, siger Mads Glæsner.

 

Læs mere om Danish Open 2015, der finder sted i det Nationale Træningscenter i Bellahøj fra den 28.-31. marts, her.

 

Læs mere om VM på langbane 2015, der finder sted i Kazan fra den 2.-9. august, her.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.