Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
November
2026
14
November
2026
Svømning - Svømmetider
Begynderstævne, Nakskov

Nakskov Idrætscenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Euro Meet plejer at have højt niveau”


22-01-2016 13:31:42:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Christina Munkholm slutter sig til resten af Vikings og Great Danes holdet, når der fra den 29. – 31. januar bliver svømmet Euro Meet i Luxembourg. Hør her, lidt om hendes forventninger.


Vikings og Great Danes holdene skal fra i morgen svømme European Tour, hvor de først deltager ved stævnet Flanders Speedo Swim Cup i Antwerpen, hvorefter de tager på træningslejr i Luxembourg for så at slutte af med Euro Meet i Luxembourg.

Christina Munkholm (Køge Svømmeklub) er dog på nuværende tidspunkt på træningslejr med det norske landshold i Flagstaff i Arizona, USA og tilknytter sig dermed det danske landshold i Luxembourg den 27. januar.

Ved stævnet i Luxembourg skal Christina svømme 100, 200 og 400 fri samt 200 fly, og forventningerne hertil er klare.

 

- Mine forventninger er selvfølgelig at svømme hurtigt og helst indenfor 2-3% fra min personlige rekord, fortæller Christina. Euro Meet plejer at have højt niveau, så jeg skal ud og få en masse international erfaring og lære af de allerbedste i verden. Og så skal jeg selvfølgelig ud og have det sjovt og få svømmet en masse gode løb og forhåbentlig også finaler på langbane.

 

Christina har sammen med sin træner Stig Michaelsen fravalgt stævnet i Antwerpen i weekenden og den efterfølgende træningslejr sammen med resten af landsholdet og i stedet prioriteret træningslejren med det norske landshold.

 

- Det eneste minus ved ikke at have deltaget i det første stævne i Antwerpen er, at jeg ikke kan få rettet de små ting til inden det næste stævne i Luxembourg. Ellers har det ikke nogen betydning, udtaler hun. Min klubtræner Stig og jeg har valgt, hvad der er bedst for mig på længere sigt, og det var tre ugers højdetræningslejr med det norske landshold.

 

Netop finpudsningen af teknikken er vigtig i bassinet, og dette bliver derfor også fokus hos Christina ved Euro Meet.

 

- Mit fokus er at få svømmet nogle gode løb på langbane. Mit fokus ligger helt klart på detaljerne og det tekniske. Her er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke har det første stævne med, da jeg så i Luxembourg ville kunne få rettet detaljerne, såsom streamline og vendinger til.

 

Stævnet, der svømmes på langbane er en god forberedelse og med god mulighed for finpudsning inden Danish Open, der svømmes på langbane på Bellahøj Svømmestadion i april måned.

 

- Stævnet ligger fint i forhold til resten af sæsonen, og det er rigtig fint at få et stævne på nuværende tidspunkt, selvom jeg ligger i hård træning. Det er et vigtigt stævne i min forberedelse frem mod Danish Open, da jeg ikke har så mange chancer på langbane inden april.

 

Her på siden vil vi naturligvis følge de danske svømmere. Både ved stævnet i Antwerpen og Luxembourg.

 

Du kan finde meget mere information om både Flanders Speedo Swim Cup og Euro Meet via linksene, hvor du også kan finde programmer og resultater.

 

Christina Munkholm. Foto: Privat.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.