Endnu en dansk juniorrekord til Katrine Bukh Villesen
02-04-2017 17:55:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
Aalborgs Katrine Bukh Villesen har netop svømmet endnu en dansk juniorrekord hjem ved Danish Open. Denne gang på 400 medley med tiden 4:50.04.
Andet finaleafsnit ved Danish Open er denne søndag aften skudt i gang, og der lægges stærkt ud med en ny dansk juniorrekord til Katrine Bukh Villesen fra Aalborg Svømmeklub i 400 medley.
Katrine formåede også i går at sætte en ny dansk juniorrekord hele to gange, da hun i 200 butterfly i de indledende heats svømmede 2:13.45, hvorefter hun ved finaleafsnittet svømmede sig helt ned på den fornemme tid 2:13.13.
Her til aften gjorde hun det så igen, da hun i 400 medley A-finalen svømmede tiden 4.50.04.
Tiden er samtidig under A-kravet til EM Junior. Dette hold udtages endeligt på onsdag efter Danish Opens afslutning.
Stort tillykke til Katrine!
Husk, at du kan følge aftenens resultater på livetiming.dk.
Katrine Bukh Villesen.