Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Triton Ballerup-svømmere glæder sig over deres præstationer til DM Hold


18-10-2017 20:11:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Svømmeklubben Triton Ballerup blev nummer fem i Svømmeligaen, hvilket blandt andet skyldes stærke præstationer og personlige rekorder af Frans Johannesen og Lukas Gustafson.


I efterårsferien er der kutyme for, at mange af de danske svømmeklubber tager på træningslejr i enten Danmark eller syd for grænsen under varmere himmelstrøg. I Triton Ballerup har mange af svømmerne, heriblandt Frans Johannesen og Lukas Gustafson, pakket badetøj og træningsudstyr, da de i øjeblikket befinder sig i Tyrkiet på Gloria Sports Arena.

 

- Træningslejren skal bruges på at bygge på og få pudset formen helt af inden DM i Greve, siger Lukas Gustavson og suppleres af holdkammerat Frans Johannesen.

 

-  Vi kommer helt sikkert til at få nogle klø, og jeg tror, at Morten Marstrand har nogle helt specielle serier gemt i ærmet, som nok skal få os til at svede. Det hjælper dog, at vi virkelig træner i nogle fede og lækre omgivelser.

 

Inden de to Triton Ballerup-svømmere satte kursen mod Tyrkiet, deltog de for snart to uger siden til DM Hold. Den samlede femteplads i Svømmeligaen, flere personlige rekorder og den gode stemning gjorde indtryk på dem begge.

 

- Jeg synes, at DM Hold er et af de vildeste stævner at være til! Stemningen i hallen er helt fantastisk, og det giver virkelig motivation til at presse sig til det yderste. Det, at jeg ikke kun svømmer for min egen skyld, men og for et helt hold, der bakker mig op, giver en helt fantastisk følelse, siger Lukas Gustafson og fortsætter.

 

- Samtidig er jeg også rigtig glad for mine resultater, for jeg havde bestemt ikke regnet med at lave personlige rekorder så tidligt på sæsonen.

 

Humøret og stemningen var høj i Kastrup Svømmehal, da Danmarks bedste svømmeklubber satte hinanden stævne i Svømmeligaen 

Foto: Privatfoto

 

Holdkammeraten, Frans Johannesen, har været en del af DM Hold i mange år efterhånden. Han er som mange andre svømmere også svært begejstret for setuppet i Svømmeligaen, som ifølge ham tit bringer noget ekstra frem i de deltagende, da man står sammen som og kæmper sammen som et hold.

 

- Desværre har Dansk Svømmeunion valgt at ændre konceptet, og jeg er usikker på, hvordan det kommer til at fungere. Jeg tror desværre, det vil fjerne meget af stemningen, når der fremover kun skal svømmes om medaljer, og ikke om det faktum at blive i Svømmeligaen. Jeg håber dog, at stemningen fortsat vil være den samme, da DM Hold absolut er et af de fedeste stævner i Danmark, siger Frans Johannesen inden han sætter yderligere ord på stemningens betydning for sine præstationer.  

 

- Stemningen kan direkte afspejles i mine tider. De sidste tre uger har jeg haft 45 starter til fem stævner, og jeg har kun svømmet godt til DM Hold, hvor alt gik langt bedre end forventet. Jeg var derfor meget overrasket over mine præstationer, og jeg havde ikke troet på, at jeg ville kunne svømme de tider på nuværende tidspunkt i sæsonen.

 

Begge drenge præsterede altså rigtig hurtig svømning i årets Svømmeliga og næste store stop i kalenderen er DM på kortbane, som afholdes i Greve Svømmehal den 9. – 12. november. Her er drengenes mål at bygge videre på deres personlige præstationer fra DM Hold.

 

- Mit mål til DM er at se, om det er muligt at vinde nogle individuelle seniormedaljer. Jeg er i hvert fald klar til at slå til, siger Lukas Gustafson.

 

- Målet til DM er helt klart at komme med til EM. Det vil være en kæmpe oplevelse, og det er virkelig noget, som jeg kæmper for og fokuserer meget på, siger Frans Johannesen.

 

SvømmeSport takker drengene for interviewet og ønsker dem en fortsat god træningslejr og held og lykke til det kommende DM.




Tags: DM Hold

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.