Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


PINGVINEN står stærkt, og fremtiden ser lys ud


06-01-2018 17:26:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Cheftræner i PINGVINEN, Thomas Hansen, stortrives og glæder sig over, at klubbens setup nu er begyndt at tiltrække nye svømmere. 


Tilbage i sommeren 2015 præsenterede Svømmeklubben PINGVINEN Støvring ny cheftræner, da svømmeklubben valgte at ansatte Thomas Hansen. Inden da havde han været cheftræner i Brønderslev Svømmeklub - BSK08, som også er beliggende i Nordjylland.

 

- Jeg har selv svømmet en del år i barndomsklubben Brønderslev Svømmeklub og senere i Aalborg Svømmeklub. Da jeg var færdig med at svømme, gik der et år, hvor jeg ikke var i nærheden af en svømmehal, men undervejs fandt jeg ud af, at jeg savnede svømningen, og jeg valgte derfor at starte som træner i barndomsklubben. Her startede jeg med talentholdet og endte med at overtage førsteholdet, siger Thomas Hansen og uddyber.

 

- Mit trænerskifte skyldes, at jeg savnede nye udfordringer. Jeg er rigtig glad for min tid i barndomsklubben, men jeg ville gerne skabe et træningsmiljø, hvor der er mulighed for at kunne skabe et højt juniorniveau.

 

Thomas Hansen i samtale med sin svømmer Freja Romanski til DJM i Aarhus 2017.

Foto: Claus Tommerup

 

Den nordjyske træner valgte i den forbindelse at skifte jobadresse og er altså nu at finde i PINGVINEN. Her har den 24-årige træner ansvaret for førsteholdet, konkurrenceafdelingen og dens struktur. Han forklarer, at han er yderst tilfreds med setuppet og de fire konkurrencehold.

 

- Det helt unikke ved vores setup er, at de ansvarlige trænere i dag er de samme, som da jeg kom til klubben. Vi er et meget ungt trænerteam, så derfor er jeg stolt over, at vi har kunnet fastholde alle. Selvom vi ikke har top moderne træningsfaciliteter, motiverer det mig i høj grad at komme ned i hallen og se, hvordan vores unge trænerteam nysgerrigt udfordrer hinanden med deres forskellige syn på svømning.

 

- I forhold til træning har vi haft stort fokus på at kunne tilbyde den mest optimale træningsmængde, så vi kan lykkes med at udvikle dygtige årgangs- og juniorsvømmere. Vi er ikke den klub, der træner mest, men vi har fokus på at få det bedste ud af den træning, vi tilbyder. Som noget nyt er vi begyndt at træne på langbane i Nørresundby hver søndag med målet om at kunne forberede vores svømmere til langbanemesterskaberne.

 

Om træningsforholdene i PINGVINEN forklarer Thomas Hansen, at han særligt er tilfreds med træningsmiljøet, hvor alle svømmerne tager sig godt af hinanden, hvilket gælder lige fra den ældste førsteholdssvømmer til de yngste svømmere på talentholdet. En af grundene til, at det er lykkes skyldes de frivilliges engagement.

 

- Jeg er virkelig positivt overrasket over den store opbakning, som jeg oplever, der er i PINGVINEN. Vi har så mange frivillige forældre, som er gode til at bakke op om klubben og svømmerne, samt en ledelse, som gerne vil have høje sportslige visioner, og stadig bevare muligheden for bredde-svømning. For at lykkes med det, er PINGVINEN dygtig til at rekruttere trænere og uddanne dem, så vi står med dygtige trænere på kanten hele vejen ned gennem vores system, siger Thomas Hansen.

 

I al sin tid som svømmetræner har Thomas Hansen studeret ved siden af trænergerningen. Han ved derfor ikke, hvad der skal ske efter studierne, men den 24-årige træner, som allerede har meget erfaring med i bagagen, håber på at få muligheden for at forfølge sin trænerdrøm.

 

- Jeg har altid godt kunne tænke mig at prøve at være svømmetræner på fuldtid, for at finde ud af, om jeg skal bygge videre på min trænerkarrierer. Jeg er rigtig glad for at være i PINGVINEN, men jeg vil heller ikke afvise muligheden for at prøve noget nyt, hvis det helt rigtige tilbud kommer.

 

Indtil studierne er færdiggjort, fokuserer cheftræneren i PINGVINEN på at fortsætte de gode takter, som svømmeklubben har vist indtil nu, i den resterende del af sæsonen.

 

- Det er utrolig tilfredsstillende, at vi nu er en klub, som både kan tiltrække svømmere fra andre klubber og samtidig formår at udvikle på vores egne svømmere, der er produkter fra vores egen svømmeskole. Der er svømmere på både junior- og årgangsiden, som er inde i en rigtig god udvikling, og hvis vi fastholder den, er jeg sikker på, at både truppen til DMJ og DÅM til sommer bliver større end nogenside, hvilket jeg synes vil være mere end godkendt.

 

SvømmeSport takker Thomas Hansen for interviewet.




Tags: Klubnyt

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.