Aalborg Svømmeklub har forlænget kontrakten med klubbens cheftræner Eyleifur Johannesson
09-07-2018 17:00:00:
Af: SvømmeSport
Eyleifur fortsætter dermed frem til 1. august 2021.
Pressemeddelelse fra Aalborg Svømmeklub:
Aalborg Svømmeklub har forlænget kontrakten med klubbens cheftræner Eyleifur Jóhannesson frem til 1. august 2021.
Formand i Aalborg Svømmeklub – John Larsen udtaler:
- Vi har stille og roligt de seneste måneder forhandlet en aftale på plads med Leifi, og det er vi glade for.
Derved kan vi fortsætte det gode arbejde og arbejde mod nye mål. Vi vil forsat arbejde for at være med i toppen af dansk svømning og have svømmere, der kan præstere internationalt. Men der er også behov for at sikre rekruttering af nye konkurrencesvømmere samt sikre, at seniorsvømmerne kan fortsætte deres svømmekarrierer samtidig med, at de passer jobs/studier.
Arkivfoto: Copyright: Patrick Kraemer.
Rammerne for dette arbejde er den fireårige partnerskabsaftale som Aalborg Svømmeklub indgik med Dansk Svømmeunion, Aalborg kommune og Elite Sport Aalborg tidligere på året.
For yderligere information kan formand i Aalborg Svømmeklub, John Larsen, kontaktes på mobil: 40 41 28 23.