Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2024
23
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Danmarks stærke senior- og juniorsvømmere DKM-klar


28-11-2012 07:00:00:
Af: Nora Thomsen

Mesterskaberne afholdes i Bellahøj Svømmestadion


Fra i morgen, torsdag, den 29. november til og med søndag, den 2. december afholdes Danmarks Mesterskaberne på kortbane samt Danske Junior Mesterskaber på kortbane i svømning i Bellahøj Svømmestadion.

Cirka 500 svømmere fordelt på i alt 67 klubber vil være klar når det går løs torsdag morgen.

Flere af medaljetagerne fra EM på kortbane er klar til start
Blandt deltagerne ved mesterskaberne er også at finde størstedelen af de succesrige danske EKM-svømmere. Således kan vi blandt andet glæde os til at følge Jeanette Ottesen (Kvik kastrup/NTC), Rikke Møller Pedersen (Frem Odense/NTC) og vores overraskende EKM-sølvvinder i 200 butterfly, Viktor Bromer (Aalborg Svømmeklub).

Det er helt klart, at disse topsvømmerne bruger DM på Bellahøj som et træningsstævne i forberedelserne frem mod vinterens helt store højdepunkt - VM på kortbane i Istanbul, som finder sted i perioden 12. – 16. december. Således er en række svømmere allerede blevet forhåndsudtaget til VM på kortbane og behøver derfor ikke til DM at svømme sig under kravtiderne.

De forhåndsudtagne svømmere til VM på kortbane er:
Lotte Friis Sigma: Sigma Swim Allerød/Nice 

Jeanette Ottesen: Kvik Kastrup/NTC

Rikke Møller Pedersen: Frem Odense/NTC
Pernille Blume: Sigma Swim Birkerød/Nice 

Katrine Holm Sørensen: Esbjerg Svømmeklub/NTC 

Mie Ø. Nielsen: Aalborg Svømmeklub 

Mads Glæsner: VI39/VAT-CPH/USA 
Daniel Skaaning: STT/VAT-CPH

Anders Lie: Farum Svømmeklub 

Chris Christensen: Holstebro Svømme Club 

Viktor Bromer: Aalborg Svømmeklub


Afgørende kvalifikationer på spil ved DM på kortbane
På trods af de bedste svømmeres fokus på VKM i december, er der alligevel afgørende kvalifikationer på spil i Bellahøj Svømmestadion.
Kvalifikationsperioden for VM på kortbane slutter således først på søndag, den 2. december. DM på kortbane vil således være sidste chance for at kvalificere sig individuelt og via holdkapper til disse mesterskaber.

Også kamp om pladser til Nordiske Senior og Junior Mesterskaber
Også kvalifikation til Nordiske Senior og Junior Mesterskaber er i fokus de kommende dage. Således vil den trup, der skal deltage i Nordiske Senior og Junior Mesterskaber, som i år afholdes i Finland i perioden 14. – 16. december, blive udtaget umiddelbart efter DKM.

Program for DM på kortbane 2012
Danmarks Mesterskaberne på kortbane 2012 afholdes i Bellahøj Svømmestadion (Bellahøjvej 1-3, 2700 Brønshøj) torsdag – søndag, den 29. november – 2. december.
Hver dag begynder indledende afsnit klokken 9.30 og finaleafsnittet klokken 17.00.
Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og benytte lejligheden til at opleve masser af spændende svømning med deltagelse af såvel den kendte elite som nye stjerner på vej.

DR livestreamer alle finaler
Dansk Svømmeunion har indgået et samarbejde med DR om at livestreame samtlige finaleafsnit. Disse kan således følges via følgende link: http://www.dr.dk/Sporten/MinSport/2012/02/29135252.htm

Live resultatformidling
Resultaterne kan følges live på: http://www.livetiming.dk/?cid=1173

Kravtider til VKM og NM/NJM

Kravtiderne for henholdsvis VKM og NM/NJM fremgår af Dansk Svømmeunions hjemmeside – gå direkte til oversigten her.

Kontaktpersoner


For generel information kan Lise Møller, leder af Svømmesektionen, kontaktes på mobil: 2013 7160.
Vedrørende internationale udtagelser kan Dansk Svømmeunions sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160.

Danmarks Mesterskaberne afholdes i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og Hovedstadens Svømmeklub.




Tags: DKM 2012

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.