Ryan Lochte sætter VKMs 2. verdensrekord
16-12-2012:
Af: Anna Birkbak
Den amerikanske svømmer viser storform også på stævnets fjerde dag.
I fredagens finaleafnit lykkedes det for Ryan Lochte at sætte en ny verdensrekord i 200 IM-finalen. Han var her den første svømmer nogensinde til at bryde 1.50-grænsen ved at svømme så stærkt som 1.49.63.
I går aftes ved lørdagens finaler formåede amerikaneren så igen at sætte ny verdensrekord, denne gang i 100 IM. Det er værd at bemærke, at der blot var tale om en semifinale, så i aften, søndag, kan vi forhåbentlig se endnu en ny verdensrekord, hvis Lochte får presset tiden yderligere ned. Den nye verdensrekord lyder på 50.71.
Lidt statistik:
Efter i går, den andensidste dag ved mesterskabet, er der blevet sat ikke mindre end 15 nye mesterskabsrekorder samt to verdensrekorder. USA dominerer stadig medaljestatistikken, og landet ligger i toppen af statistikken med 8 guldmedaljer og 20 medaljer i alt. Ungarn følger efter som nr. 2, og har indtil videre har 3 guld og 8 medaljer i alt, mens Kina har vundet 2 guld og 9 medaljer i alt.
Danmark kommer ind på en 7. plads i statistikken med 1 guld, 2 sølv og 4 bronze, og vi ligger dermed højere end lande som Rusland, Storbrittanien, Italien og Japan.
Det bliver spændende at følge svømmerne i aften til mesterskabets sidste finaleafsnit.