Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Tre danske EM-medaljer


05-12-2019 20:35:00:
Af: Klaus Bach Christensen

De danske landsholdssvømmere badede i bronzemedaljer torsdag aften i Glasgow.


Ved det andet finaleafsnit ved EM Kortbane 2019 var Danmark repræsenteret i to finaler, hvilket resulterede i hele tre medaljer.

 

50 meter butterfly var finaleafsnittets første løb, hvor Jeanette Ottesen fra Farum Svømmeklub og Emilie Beckmann fra Tune IF / GTI / NTC skulle forsøge at avancere fra semifinalerne til finalen. Det lykkedes begge butterflysvømmere at gøre i tiderne 25.23 og 25.24.

 

I finalen – senere på aftenen – svømmede begge danskere en smule hurtigere. I samme sekund satte de to svømmere hænderne i væggen, hvilket resulterede i, at både Emilie Beckmann og Jeanette Ottesen vandt EM-bronze i tiden 25.15. Danmarks to første medaljer ved europamesterskabet.

 

Emilie Beckmann og Jeanette Ottesen under præmieceremonien.

Foto: Patrick Kraemer

 

Medaljer skulle Danmark få flere af torsdag aften i Glasgow. I holdkappen, 4x50 holdmedley mix, havde Danmark op til finalen skiftet ud på to pladser. Efter et tæt race vandt holdkappen aftenens tredje bronzemedalje. Tiden på 1.38.02 var tilmed ny nordisk- og dansk rekord på distancen. Til sammenligning sluttede Danmarks holdkap som nummer fem ved EM Kortbane i Royal Arena.

 

Se videointerview med holdkappen her.

 

Holdkappen bestod af:

Mathias Zander Rysgaard (Hørsholm Svømmeforening / NTC) – 23.98  

Tobias B. Bjerg (AGF / NTC) – 25.51

Jeanette Ottesen (Farum Svømmeklub) – 25.04

Pernille Blume (Sigma Swim Birkerød) – 23.49   

 

Svømmerne i holdkappen kan både glæde sig over EM-bronze samt dansk- og nordisk rekord.

Foto: Patrick Kraemer

 

I kvindernes semifinaler på 100 meter fri var Danmark repræsenteret ved Pernille Blume fra Sigma Swim Birkerød og Signe Bro fra Triton Ballerup / NTC. I tiden 52.18 svømmede Pernille sig videre til morgendagens finale i næsthurtigste tid, mens Signe i tiden 53.76 endte på en samlet 16. plads.

 

Svømmeren fra Kvik Kastrup Regitze Gaard deltog i sin første semifinale ved et europæisk seniormesterskab. I semifinalerne på 100 meter medley slog hun ind i tiden 1.01.09, hvilket var personlig rekord med 0,09 sekunder. Regitze slutter på en samlet 15. plads og forbedrer sin seedede placering med 10 pladser.

 

Om aftenens finaleafsnit udtaler landstræner Stefan Hansen.

- Det har været en helt vild aften! Vi har to danskere, som deler tredjepladsen i 50 meter butterfly. Det er jo helt surrealistisk. Og holdkappens resultat er jeg så imponeret over. At vi, som et lille land kan lave en medalje i en holdkap som 4x50 holdmedley mix, er så stærkt. Nu ser vi frem mod i morgen, og jeg glæder mig allerede til, at se vores svømmere i aktion igen.

 

Øvrige benævnelsesværdige EM-resultater

Rusland svømmede med tiden 1.36.22 verdensrekord i 4x50 medley mix, hvilket var en forbedring af USA's tidligere rekord med 0,18 sekunder.

 

Juniorsvømmeren Anastasiya Shkurdai fra Hviderusland svømmede i semifinalerne 25.34 på 50 meter butterfly, hvilket var europæisk juniorrekord på distancen. I finalen gentog hun bedriften og forberede rekorden til 25.28.

 

Endnu en europæisk juniorrekord leverede Ilia Borodin i herrernes finale på 400 meter medley, da den russiske svømmer svømmede 4.03.65.

 

Alle EM-resultater kan ses her

 

Hvornår svømmes der indledende afsnit og finaler?
Indledende afsnit 6. – 8. december: 10.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 6. – 8. december: 18.00 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

 

Indledende- og finaleafsnit kan følges på TV2 Sport og/eller TV2 Play.

Europamesterskabet kan også streames live ved at klikke her.




Tags: EMK 2019

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.