Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Mindst 3 danske EM-finaler venter søndag aften


08-12-2019 11:59:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Danmarks fremmeste svømmere skal kæmpe om medaljer på EMs sidstedag.


På sidstedagen ved EM Kortbane 2019 leverede de danske landsholdsvømmere endnu en gang en række stærke præstationer – blandt andet en dansk rekord.

 

En af formiddagens stærke præstationer stod brystsvømmer Thea Blomsterberg for, da hun tilbagelagde 200 meter brystsvømning i tiden 2.22.10. Tiden var ny personlig rekord med 0,4 sekunder, og det resulterede i, at Thea kvalificerede sig til EM-finalen, da hun slog ind i 7. hurtigste tid. Finalen bliver Theas første individuelle finale ved et europæisk seniormesterskab.

 

Thea Blomsterberg i aktion ved EM i Glasgow.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Den danske herreholdkap i 4x50 meter medley sluttede af med maner, da holdkappen svømmede dansk rekord på distancen. Deres tid på 1.35.42 er en forbedring af den tidligere rekord fra 2008 med 0.35 sekunder. Holdkappen bestod af Mathias Zander Rysgaard (Hørsholm Svømmeforening / NTC), Tobias B. Bjerg (AGF / NTC), Rasmus Nickelsen (Herlev Svømning / NTC) og Andreas Hansen (Vejle Svømmeklub).

 

I kvindernes 50 meter fri var Danmark repræsenteret med to svømmere. Den ene var Pernille Blume fra Sigma Swim Birkerød, som avancerede til EM-semifinalerne som nummer 5 i tiden 24.06. Danmarks anden crawlsvømmer var Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub / NTC, der svømmede sig videre til semifinalerne i 16. hurtigste tid.

 

Kvindernes holdkap på 4x50 meter medley kvalificerede sig til EM-finalen i tiden 1.47.35, hvilket var 5. hurtigste tid. Holdkappen bestod af Julie Kepp Jensen (A6 / NTC), Matilde Schrøder (Berns Swim Team / NTC), Caroline Erichsen (Sigma Swim Birkerød) og Emily Gantriis (Helsinge Svømmeklub / NTC).

 

Danmark er nu oppe på i alt 10 EM-finaler og kan få sin 11., hvis en af crawlsvømmerne formår at svømme en top-8 placering i kvindernes semifinaler på 50 meter fri.

 

Danskere videre til aftenens finaleafsnit

Pernille Blume, 50 m fri (semifinale)

Emily Gantriis, 50 m fri (semifinale)

Thea Blomsterberg, 200 m brystsvømning (finale)

Emilie Beckmann, 100 m butterfly (finale)

 

Derudover er Danmarks kvindeholdkap i 4x50 meter fri i EM-finalen.

 

Alle dagens EM-resultater kan ses her

 

Hvornår svømmes der finaler?
Finaleafsnit 8. december: 18.00 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

 

Indledende- og finaleafsnit kan følges på TV2 Sport og/eller TV2 Play.

Europamesterskabet kan også streames live ved at klikke her.




Tags: EMK 2019

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.