Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

6
December
2025
6
December
2025

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Vi går efter at vinde for tredje år i træk”


14-12-2016 20:10:00:
Af: Johanne Tolstrup

I weekenden går det løs ved DM for hold og Aalborg Svømmeklub er forsvarende mestre i svømmeligaen. Læs her, hvad Aalborg Svømmeklubs cheftræner, Eyleifur Jóhannesson, ser frem til ved weekendens mesterskab. 


Når startskuddet til DM for hold lyder på lørdag i Bellahøj Svømmestadion, så er de danske svømmehold overalt i landet klar til at give den gas i både svømmeligaen og i 1.-, 2.-, 3.- og 4.- division. Et af disse hold er Aalborg Svømmeklub, som har vundet mesterskaberne i svømmeligaen i både 2014 og i 2015. I den forbindelse har SvømmerSport fanget Aalborgs cheftræner, Eyleifur Jóhannesson, til en lille snak om den spændende konkurrence, som på mange måder er anderledes end de normale mesterskaber:

 

- Jeg ser mest frem til at opleve energien i vores unge mennesker, når de skal konkurrere for hinanden. DM for hold er altid det sjoveste stævne at være med til i Danmark. Stævnet er kort og hurtigt, og spændende fra start til slut, fortæller Eyleifur.

 

Eyleifur lægger ikke skjul på, at konkurrencen om guldet bliver hård, men som forsvarende mestre går Aalborg Svømmeklub endnu en gang efter sejren:

 

- Jeg forventer, at vi bliver ved med at konkurrere om medaljerne, og vi går selvfølgelig efter et vinde for tredje år i træk. Vi har god energi på holdet, og svømmerne er gode til at arbejde sammen mod et fælles mål. Konkurrencen bliver hård ligesom sidste år - fra det første løb til det sidste, fortæller Eyleifur.

 

Igen i år forventes det altså, at løbet mellem de bedste danske klubber bliver utrolig tæt. Der er mange gode hold om buddet, men Eyleifur ser især to klubber, som værende de største konkurrenter til guldet:

 

- Jeg tror, at det bliver Kvik og Sigma ligesom sidste år. Sigma har været meget stabil over mange år, og er altid blandt de bedste klubber i Danmark. De har gået igennem et generationsskifte ligesom som os, men holder stadig niveauet godt. Kvik har udviklet sig rigtig godt siden Niels Jørgen tog over, og de har svømmet stærkt i denne sæson. Derfor tror jeg, at disse tre klubber kommer til at konkurrere om sejren, og det bliver lige så tæt som sidste år, afslutter Eyleifur.

 

Mange tak til Eyleifur for interviewet!

 

SvømmeSport følger naturligvis op på resultater og højdepunkter fra mesterskabet. Du kan læse meget mere information om konkurrencen her og du kan følge resultater direkte fra svømmeligaen og de andre divisioner på Livetiming.dk.

 

Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub.

Foto: Patrick Kraemer.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.