Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Gentofte
Kildeskovshallen
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Fredericia
Fredericia Idrætscenter
15
September
2018
Svømning
HVIDOVRE MADWAVE CHALLENGE 2018
HVIDOVRE

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


Hop ud i bølgen blå


09-05-2018 22:21:01:
Af: Freja Marquardt

Snart er Open Water sæsonen over os, og i de kommende sommermåneder ligger en perlerække af stævner rundt omkring i hele landet. Peter Mandrup Madsen fra AGF planlægger at skulle deltage ved flere.


Open Water sæsonen er lige om hjørnet, og 1. juni går det for alvor løs, når Herning Open Water åbner ballet. 

 

Peter Mandrup Madsen fra AGF har siden 2009 deltaget ved adskillige Open Water stævner, og han kan kun varmt anbefale alle at prøve kræfter med svømning i åbent vand. 

 

”Første gang, jeg deltog ved et Open Water stævne, var tilbage i 2009, hvor min daværende svømmeklub (Horsens Svømmeklub, red.) havde tradition for at svømme over Vejle Fjord. Jeg blev virkelig bidt af det dengang, og siden det har jeg været helt vild med at svømme ude i åbent vand,” siger Peter Mandrup Madsen.  

 

Han svømmer konkurrencesvømning i AGF, og selvom banesvømningen er der, hvor han bruger det meste af sin tid, så er der alligevel noget helt exceptionelt over at svømme i åbent vand. Også selv når det er virkelig hårdt og koldt. 

 

”Der er virkelig mange fede ting ved Open Water. Man er ude i naturen, og man kan svømme mange forskellige steder. Man svømmer hen til eller rundt om noget i stedet for at svømme frem tilbage i et bassin. Og så er der selvfølgelig alle de udefrakommende elementer, som spiller en stor rolle i Open Water. Det kan være svært at navigere, der er bølger, og man ligger mere i grupper,” siger Peter Mandrup Madsen. 

 

Han har deltaget ved mange Open Water konkurrencer, og der er aldrig nogle stævner, som er ens. Men der er masser af gode oplevelser, og til Open Water stævner er der rig mulighed for at blive prøvet af både fysisk og psykisk, mens man ligger og kæmper i bølgerne. 

 

”Jeg har flere gode oplevelser fra Open Water stævner, men et af de bedste må være fra sidste år, hvor jeg deltog ved LEN cuppen i København. Her svømmede jeg fra en gruppe og nåede op til frontgruppen, og dem holdt jeg fast i hele vejen indtil mål. Det var fedt!,” siger Peter Mandrup Madsen. 

 

For Peter Mandrup Madsen er det at deltage ved et Open Water stævne forbundet med en helt anden stemning, end han kender det fra konkurrencesvømningen. 

 

”Der er en helt speciel atmosfære omkring Open Water stævner. Det er bare helt vildt hyggeligt. Det er langt mere afslappet og nede på jorden end sammenlignet med mange bassinstævner. Det har måske også noget at gøre med, at taktik og vejrforhold spiller en kæmpe rolle, og det gør det selvfølgelig meget spændende, men det betyder også, at man lidt må se det an på dagen,” siger Peter Mandrup Madsen. 

 

Indtil videre er han selv kun tilmeldt DM i 5 km, men han planlægger at skulle deltage ved flere Open Water stævner i løbet af de kommende måneder. Peter Mandrup Madsens bedste råd er bare at hoppe ud i det. Han opfordrer til, at man finder et fællesskab eller nogle stykker at svømme med, for man bør ikke svømme alene. Og så er det ellers bare at komme afsted og få det prøvet af. 

 

”Det er en helt anden oplevelse og fornemmelse at svømme i havet eller søer, end man får i bassinet. Det er virkelig en fantastisk følelse, jeg har oplevet efter at have været ude og svømme til Open Water stævner,” siger Peter Mandrup Madsen.

 

Svømmesport takker Peter Mandrup Madsen for interviewet!

 

Du kan se en oversigt over sommerens Open Water stævner her.



Se de seneste nyheder

20-08-2018

Holdkapmedalje til Danmark

 
19-08-2018 15:47:00

Jels Sø ved Rødding dannede i dag rammerne om de Danske Mesterskaber i åbent vand svømning.

 
17-08-2018 12:24:00

Aldrig før har så mange været tilmeldt TrygFonden Christiansborg Rundt. Arrangøren bag glæder sig til at byde de mange svømmere velkommen.

 
16-08-2018 15:57:00

På søndag afholdes der DM i Open Water for senior-, junior- og masterssvømmere samt DM for hold.

 
16-08-2018

Danmark stiller med fem svømmere ved EM i Parasvømning i Dublin