SVØMs landstræner er startet i sit nye job
08-05-2013 12:00:00:
Af: Nora Thomsen
Nick Juba har første arbejdsdag i SVØM i dag.
Nick Juba har et stærkt kendskab til træningsmiljøer på klubniveau via sit mangeårige virke som træner i en af britisk svømnings stærkeste klubber – Hatfield Swim Club.
Derudover har Nick fungeret som britisk juniorlandsholdstræner tilbage i 90´erne og har siddet med i britisk svømnings OL-evalueringsgruppe. Nick har leveret klubsvømmere på højt internationalt niveau i mange år. Han har blandt andet haft svømmere med ved OL i henholdsvis Beijing og London.
Dansk Svømmeunions landstræner, Nick Juba,
glæder sig til at komme i gang i sit nye job.
Som landstræner kommer Nick Juba til at indgå i et team sammen med NTC-cheftræner Shannon Rollason, talentudvikler Michael Hinge samt sportschef Mikkel von Seelen.
Danmarks nye svømme-landstræner er 60 år og vil komme til at bo i Danmark sammen med sin samlever, når de praktiske detaljer omkring bolig er faldet på plads.
Kontaktinfo
Nick Juba kan kontaktes på e-mail: nj@svoem.dk og på mobil: 2168 0912.
For yderligere information kan sportschef i Dansk Svømmeunion, Mikkel von Seelen, kontaktes på mobil: 2920 6160.