Thomas Stub evaluerer på EM junior- og EYOF-tur
30-05-2017 11:40:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
15 EM junior-svømmere og 8 EYOF-svømmere deltog i den forgangne weekend ved Vienna International Swim Meet. Her evaluerer talentansvarlig Thomas Stub på stævnet.
Som optakt til dette års EM junior i Israel den 28. juni - 2. juli og EYOF i Ungarn den 22. - 30. juli deltog begge udtagede hold i den forgangne weekend ved et internationalt stævne i Wien. Stævnet Vienna International Swim Meet skulle give svømmerne en hel masse international erfaring og forberede dem til, når det for alvor gælder ved sommerens store stævner.
Stævnet bød blandt andet på tre danske juniorrekorder til Katrine Bukh Villesen (Aalborg Svømmeklub) på 200 og 400 medley samt 200 butterfly. Derudover var formålet for svømmerne at få afprøvet en masse ny løbsstrategier forud for de to mesterskaber.
I forbindelse med deltagelsen i stævnet har SvømmeSport fanget Dansk Svømmeunions talentansvarlige, Thomas Stub, til et par evaluerende kommentarer. Han udtaler:
- Det generelle indtryk af den danske indsats til Vienna International Swim Meet er ganske betryggende. Langt de fleste svømmere viste fin form og havde gjort sig gode forberedelser omkring race plans på forhånd. Det er min forhåbning, at alle svømmerne også har fået nogle brugbare input med sig hjem, som kan implementeres i den resterende del af forberedelsesforløbet frem imod sommerens mesterskaber.
- En del personlige rekorder og endnu flere rigtigt gode præstationer blev det også til, og det er naturligvis også opløftende at konstatere, at Katrine Bukh Villesen på trods af en betragtelig træningsbelastning kan sætte 3 danske juniorrekorder.
Tak til Thomas Stub for kommentarerne.
Nu gælder det så EM junior og EOYF for de to hold, og herunder kan du se, hvilke i alt 23 svømmere, der er udtaget til mesterskaberne.
EM junior-holdet:
Alexander Aslak Nørgaard, Søllerød Svømmeklub
Amalie Søby Mortensen, Holstebro Svømme Club
Andreas Kaas Elmgreen, Lyngby Svømmeklub
Cecilie Wiuff, Herlev Svømning
Frederik Rindshøj, Gladsaxe Svømmeklub
Helena Rosendahl Bach, Holstebro Svømme Club
Julie Kepp Jensen, A6
Katrine Bukh Villesen, Aalborg Svømmeklub
Laura Findahl Andersen, KVIK Kastrup
Mia Steen Duus, Sigma Swim Birkerød
Mikkel Gadgaard, Esbjerg Svømmeklub
Mikkel-Emil Rosenbom, Lyngby Svømmeklub
Regitze Gaard, KVIK Kastrup
Sara Sylvest, KVIK Kastrup
Victoria Bierre, Gladsaxe Svømmeklub
EYOF-holdet:
Aksel Skrydstrup, VIK-Skovbakken/Aarhus Swim
Arthur Dalén Ellegaard, Lyngby Svømmeklub
Elisabeth Sabroe Ebbesen, Gentofte Svømme Klub
Josephine Kruse, Sigma Swim Allerød
Karoline Barrett, Greve Svømmeklub/GTI
Liva Palmund, Svømmeklubben Triton Ballerup
Sofie Hansen, Svømmeklubben KVIK Kastrup
Thea Blomsterberg, Sigma Swim Birkerød
Du kan læse meget mere om EM junior og EYOF via linkene.