Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


21 danske svømmere er klar til Euro Meet


24-01-2019 08:55:00:
Af: Rebecca Hegelund

Weekenden byder på internationalt stævne i Luxembourg, og her deltager 21 danske svømmere fra både junior-rækkerne og det danske Great Danes hold. 


I weekenden er 21 danske svømmere til Euro Meet i Luxembourg for at deltage ved et tre dage langt stævne i hårdt selskab med svømmere fra hele Europa. Det er et af årets første internationale stævner for gruppen af juniorsvømmere samt Great Danes, og juniorlandstræner Thomas Stub ser frem til weekendens stævne.

 

– Euro Meet er en aktivitet, der passer perfekt med den strategi, som Dansk Svømmeunion har for talentudviklingen. Det giver nemlig svømmerne international stævneerfaring og mulighed for at kæmpe mod andre virkelig gode svømmere. Det handler om, at svømmerne har fokus på deres egen udviklingsproces ved at arbejde med, hvordan de skal disponere over deres løb og restituere efter dem, ligesom de skal have fokus på de tekniske detaljer som eksempelvis starter og vendinger. Og her danner et stævne som Euro Meet de perfekte rammer om vores unge svømmere, forklarer Thomas Stub.

 

Det er altså nogle af Danmarks største talenter, der ved weekendens internationale stævne skal konkurrere mod svømmere som ungarske Katinka Hosszu og svenske Sarah Sjöström, nogle af Europas dygtigste og hurtigste svømmere. Og det er netop en af de vigtige årsager til at deltage ved sådan et stævne, pointerer juniorlandstræner Thomas Stub:

 

– Svømmerne, som deltager ved stævnet, er uden tvivl nogen af de bedste i de danske rækker, og når de stiller til start ved et stævne i Danmark, så er der ikke nødvendigvis andre svømmere, der ligger over deres niveau, og som dermed kan presse dem. Ved sådan et internationalt stævne som det her, får de deres øjne op for, at nok er de hurtige hjemme, men der er stadig en Sarah Sjöström, som svømmer langt hurtigere. Og det er er en sund og udviklende læring at tage med sig videre i sin svømmekarriere.  

 

Det er 21. gang at Euro Meet finder sted, og ligesom de foregående år er der også denne gang mulighed for at vinde både medaljer og pengepræmier. Men det er faktisk ikke medaljerne eller de personlige rekorder, der har førsteprioritet for juniorlandstræneren, der understreger, at det er langt vigtigere at holde fokus på den fysiologiske og individuelle udvikling.

 

– Vi har ikke fokus på resultater, når det gælder talentudvikling i dansk svømning. Selvfølgelig handler det om tider, men i den forstand, at svømmerne, ved at sammenligne deres tider og præstationer i år med tilsvarende fra sidste år på samme tidspunkt i sæsonen, kan se og forstå deres egen udvikling. Det er vigtigt at de unge svømmere hele tiden udvikler sig for at følge med den internationale udvikling, og derfor er processen omkring svømmernes præstationer fra år til år helt afgørende og den, der er i fokus, siger Thomas Stub.

 

Dansk Svømmeunion stiller med følgende svømmere ved Euro Meet 2019:

Andreas Hansen, Vejle Svømmeklub

Arthur Dalén Ellegaard, Lyngby Svømmeklub

Cecilie Wiuff, A6

Christoffer H. Andersen, Søllerød Svømmeklub

Elisabeth Sabroe Ebbesen, Gentofte Svømmeklub

Jakob Strunge Nissen, Kvik Kastrup

Karoline Barrett, Greve Svømmeklub / GTI

Karoline Sørensen, Thisted Svømmeklub

Liva Palmund, Triton Ballerup

Lucas Bruun Strøbek, Gentofte Svømmeklub

Luccas Dam Brenner, Herlev Svømning

Mia Steen Duus, Sigma Swim Birkerød

Mikkel Gadgaard, Esbjerg Svømmeklub

Nicklas Östmann Pedersen, Herlev Svømning

Oskar Lindholm, Lyseng IF

Rasmus Skovgaard Nickelsen, Kvik Kastrup

Regitze Gaard, Kvik Kastrup

Sebastian Tullberg, Hørsholm Svømning

Sofie Theophil Petersen, Vejle Svømmeklub

Thea Blomsterberg, Sigma Swim Birkerød

Victoria Haahr Pallesen, Aalborg Svømmeklub

 

Foruden ovenstående svømmere, som er udtaget af Dansk Svømmeunion, deltager også danske svømmere, som stiller op i klubregi og ikke i landsholdsregi.

 

Du kan finde startliste, programmer, resultater og mange andre spændende oplysninger her.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.