Dansk juniorrekord til AGFs piger i 4 x 50 holdmedley
21-11-2014 14:00:00:
Af: Nora Thomsen
Fredag formiddag lykkedes det for AGF's piger at slette Aalborgs fire år gamle juniorrekord.
I tiden 1.56,57 blev det fredag formiddag til dansk juniorrekord for AGF i pigernes 4 x 50 holdmedley ved DM på kortbane i Bellahøj Svømmestadion.
Den flotte tid blev svømmet hjem af:
Natascha Alexandra Green: 30,29
Julie Pavon Friis: 32,35
Cecilie Lykke Hansen: 28,21
Emma H. Christiansen: 25,72
Fire glade piger fra AGF oven på juniorrekord-præstationen. Foto: Erik Laursen.
Med formiddagens præstation slettede de fire aarhusianere den tidligere juniorrekord, som Aalborg Svømmeklub har været indehaver af siden december 2010 og forbedrede rekordtiden med 18/100 sekunder.
Tillykke til AGF med det flotte resultat.