Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Marts
2025
23
Marts
2025

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Stærke tider i bassinet i Bellahøj Svømmestadion fredag ved DM på kortbane 2014


21-11-2014 20:50:00:
Af: Nora Thomsen

Fredag blev det til både en dansk senior og dansk juniorrekord ved DM på kortbane.


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, fredag, den 21. november.

På andendagen af DM på kortbane i Bellahøj Svømmestadion fortsatte landets stærkeste junior- og seniorsvømmere med at levere solide resultater.

Jeanette Ottesen fortsatte de fine takter fra torsdagens afsnit ved at svømme 50 m butterfly finale i tiden 24,88, hvilket er blot 1/100 sekunder fra hendes danske rekord på distancen. Torsdag aften var hun, som bekendt, ligeledes blot 1/100 sekunder fra hendes egen rekordtid i 50 m fri.
Svømmeren fra Vejle Svømmeklub Triton/NTC viser således for anden aften i træk, at hun formmæssigt er på rette vej i forhold til de kommende VM kortbane-mesterskaber i Doha.

I aftenens holdkap for damer i 4 x 50 holdmedley lykkedes det for Aalborg Svømmeklub at forbedre klubbens egen danske rekord på denne holdkap-distance med 61/100 sekunder i tiden 1.49,11.

Holdet bestod af:
Mie Ø. Nielsen: 26,98
Louise B. Dalgaard: 30,56
Isabella K. Sørensen: 27,16
Julie Levisen: 24,41

I fredagens indledende afsnit lykkedes det for pigerne fra AGF at sætte dansk juniorrekord i 4 x 50 m holdmedley i tiden 1.56,57.

Den flotte tid blev svømmet hjem af:
Natascha Alexandra Green: 30,29
Julie Pavon Friis: 32,35
Cecilie Lykke Hansen: 28,21
Emma H. Christiansen: 25,72

Med formiddagens præstation slettede de fire aarhusianere den tidligere juniorrekord, som Aalborg Svømmeklub har været indehaver af siden december 2010 og forbedrede rekordtiden med 18/100 sekunder.

Se alle dagens resultater på livetiming: http://www.livetiming.dk/?cid=2039

Danmarksmesterskaberne på kortbane 2014 fortsætter i morgen, lørdag, med indledende afsnit klokken 9.30 og finaleafsnit klokken 17.00.

EM kortbane 2013 tilbageblik
Lørdag eftermiddag vil der forud for finalefsnittets start klokken cirka 16.40 være et lille festligt tilbageblik på de historiske Europamesterskaber på kortbane 2013, som blev afholdt i Herning. Her vil arrangørerne sige tak til blandt andet svømmerne, som kæmpede i det særligt opsatte bassin i Jyske Bank BOXEN, med hele SvømmeDanmark som hjemmebane-publikum. Det lille indslag varer cirka 15 minutter og inkluderer overrækkelse af FINAs verdensrekord-diplomer.  

Vejledende tidsplaner samt program oversigt for indledende afsnit
Vejledende tidsplaner samt program oversigt for finaleafsnit
Startliste til DM kortbane

Presseakkreditering påkrævet under DM på kortbane
Alt presse skal henvende  sig i presseområdet ved fremmøde, hvor Dansk Svømmeunion vil tildele akkrediteringer.

Kontaktpersoner 
For henvendelse vedrørende elitesvømmernes resultater kan Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, kontaktes på mobil: 29 20 61 60.
Presseakkrediterings-spørgsmål kan rettes til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på mobil: 21 49 09 37.

DM på kortbane afholdes i samarbejde mellem Hovedstadens Svømmeklub og Dansk Svømmeunion.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion




Tags: DKM 2014

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.