Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Gentofte
Kildeskovshallen
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Fredericia
Fredericia Idrætscenter
15
September
2018
Svømning
HVIDOVRE MADWAVE CHALLENGE 2018
HVIDOVRE

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


”Det bliver helt sikkert en vild oplevelse”


23-04-2017 18:10:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

SvømmeSport har fået sig en lille snak med en af de fem piger, som er blevet udtaget til VM-holdkappen på 4x200 fri nemlig Maria Grandt.


Når VM løber af stablen i Budapest til sommer, vil de danske holdkapper være stærkt repræsenteret. Dette ses særligt i kvindernes 4x200 fri holdkap, hvor hele 5 piger er blevet udtaget til mesterskabet. Der var ved Danish Open et meget tæt opløb mellem især nummer tre til fem i denne holdkap, hvilket gjorde, at alle piger blev udtaget med håbet om at kunne stille med den stærkest mulige konstellation af svømmere, når det virkelig gælder.

 

SvømmeSport har i forbindelse med udtagelsen af de fem piger fået sig en snak med en af dem nemlig Maria Grandt fra Hovedstadens Svømmeklub, der udtaler:

 

- Jeg er super glad for at få chancen for at svømme 4x200 fri. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle med, efter jeg fik en 5. plads til Danish Open, da de andre piger svømmede virkelig hurtigt. Jeg havde selvfølgelig set, at der var en chance for at komme med på holdkappen, men jeg vidste også, at det var et svært felt, jeg var oppe imod, så jeg fokuserede bare på mig selv, og så måtte jeg gøre det så godt, jeg kunne.

 

Med et stærkt hold på fem piger bliver der naturligvis kamp om de endelige fire pladser, men frem for alt er Maria blot glad for at være udtaget.

 

- De andre piger er virkelig hurtige, og der bliver hård konkurrence om, hvem der får de fire pladser, men bare det, at jeg får en chance til, er fedt, fortæller Maria og afslutter om forberedelserne og forventningerne til stævnet:

 

- Jeg skal snakke med min træner omkring, hvordan vi bedst kan forberede os frem til VM, men det bliver helt sikkert en vild oplevelse. Det bliver helt sikkert underligt at skulle træne videre, når de andre får sommerferie, men når man ved, hvad man træner frem til, gør det overhovedet ikke noget. Jeg tror, det fedeste bliver at opleve stemningen til stævnet. Det bliver helt sikket en kæmpe oplevelse!

 

Mange tak til Maria for det lille interview. 

 

Maria Grandt. Foto: Privat.

 

VM løber af stablen i perioden 23. - 30. juli i Budapest. Du kan se det fulde hold på 16 svømmere samt få mere information om mesterskabet i nyheden her




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

20-08-2018

Holdkapmedalje til Danmark

 
19-08-2018 15:47:00

Jels Sø ved Rødding dannede i dag rammerne om de Danske Mesterskaber i åbent vand svømning.

 
17-08-2018 12:24:00

Aldrig før har så mange været tilmeldt TrygFonden Christiansborg Rundt. Arrangøren bag glæder sig til at byde de mange svømmere velkommen.

 
16-08-2018 15:57:00

På søndag afholdes der DM i Open Water for senior-, junior- og masterssvømmere samt DM for hold.

 
16-08-2018

Danmark stiller med fem svømmere ved EM i Parasvømning i Dublin