Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
August
2018
Svømning
Arena Poseidon Team Cup 2018
Högevallsbadet, Lund
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Gentofte
Kildeskovshallen
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Fredericia
Fredericia Idrætscenter

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


VM dag 7, finaleafsnit: Pernille Blume svømmer sig til finaleplads i 50 m fri svømning i dansk rekordtid lørdag aften ved VM


29-07-2017 19:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

I tiden 24,05 forbedrer danskeren sin rekord fra OL i Rio og er dermed videre til finalen i næsthurtigste tid.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

 

Lørdag aften ved verdensmesterskaberne i svømning 2017 havde Danmark Pernille Blume med i 50 m fri semifinalerne. Her var svømmeren fra Gladsaxe Svøm/NTC med videre fra indledende afsnit i næsthurtigste tid i 24,32.

I aftenens semifinaler formår 23-årige Pernille Blume at sætte tempoet yderligere op, og det faktisk i sådan en grad, at hun noteres for den nye danske rekordtid 24,05. Danskeren forbedrer her sin egen rekordtid fra OL i Rio 2016 med 2/100 sekunder.

Et forrygende løb af Pernille Blume, der sikrer hende en plads i morgendagens finale som samlet næsthurtigste svømmer.

 

Eneste svømmer, som danskeren ikke kunne hamle op med i semifinalerne, var svenske Sarah Sjøstrøm, der præsterer de helt store skumsprøjt i langbanebassinet med ny verdensrekord i fantastiske 23,67. Svenskeren sletter her tyske Britta Steffens verdensrekord fra 2009 og forbedrer tiden med 6/100 sekunder. Her er det samtidig værd at bemærke, at rekorden i 2009 blev sat i en af de i dag forbudte hurtige plastic-dragter.

Et absolut imponerende resultat af svenske Sarah Sjøstrøm lørdag aften.

 

Dermed er der i den grad lagt op til et brag af en finale på denne distance søndag aften i verdensmesterskabernes sidste afsnit.

 

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

 

I morgen søndag, som er sidste VM-dag i Budapest, er der dansk deltagelse i et enkelt løb i indledende afsnit. Her skal vi således følge Anton Ørskov Ipsen i indledende 400 m individuel medley.

Indledende afsnit begynder klokken 09.30.

 

Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.

 

Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

 

Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

12-08-2018 08:47:00

I perioden fra den 3. til den 9. august deltog Danmark ved EM Langbane 2018, hvor det blandt andet blev til fire medaljer.

 
09-08-2018 20:22:00

De sidste løb ved EM Langbane 2018 er i aften blevet færdigsvømmet, og her blev det til to danske EM-medaljer. 

 
09-08-2018 17:26:00

I EM-finalen på 50 meter butterfly lykkedes det Emilie Beckmann at svømme sig til en sølvmedalje.

 
09-08-2018 12:28:00

Senere skal vinderne i de sidste EM-løb findes. Der er mulighed for danske medaljer i to af dem. 

 
09-08-2018 05:44:00

Som tilskuer følger Daniel Skaaning noget uvant EM-holdet og sine træningskammerater i deres jagt på EM-succes.