Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Gentofte
Kildeskovshallen
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Fredericia
Fredericia Idrætscenter
15
September
2018
Svømning
HVIDOVRE MADWAVE CHALLENGE 2018
HVIDOVRE

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


VM dag 7, indledende: Pernille Blume sikrer VM-semifinaleplads i 50 m fri svømning i overbevisende stil


29-07-2017 12:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Danskeren, som er OL-guldmedaljevinder på distancen, bliver samlet to’er fra indledende i den fine tid 24,32.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion: 

 

23-årige Pernille Blume fik ikke mange timer til at fejre gårsdagens VM-bronzemedalje i 100 m fri, da hun allerede her til morgen skulle i konkurrence i langbanebassinet i Budapest.

I lørdagens indledende afsnit var det den halve distance – 50 m fri svømning – der var på programmet.

Og danskeren leverer et rigtig fint løb i tiden 24,32 og bliver hurtigste svømmer i sit heat. Samlet bliver svømmeren fra Gladsaxe Svøm/NTC nummer to kun overgået af den svenske rival, Sarah Sjøstrøm, der noteres for tiden 24,08.

Semifinalerne på distancen kan vi se frem til at følge i aften, lørdag.

 

En anden dansker i konkurrence lørdag morgen var Rikke Møller Pedersen, der stillede til start i indledende 50 m brystsvømning. Svømmeren fra Holbæk Svømme Klub/NTC er indehaver af den danske rekordtid på distancen i 30,57, som ingen har kunnet røre ved siden den blev sat ved VM i 2013.

I lørdagens indledende afsnit bliver den 28-årige dansker noteret for tiden 31,29, som er årsbedste tid for Rikke Møller Pedersen. Desværre rækker tiden kun til den lidt ærgerlige plads lige præcis uden for semifinalerne som samlet nummer 17 – blot 7/100 sekunder fra semifinalerne.

 

Danmark stillede også til start i indledende 4 x 100 m fri holdkap for mix-hold lørdag morgen.  

Det bliver her til tiden 3.30,13 for Danmark, som rækker til en samlet 10. plads for de danske svømmere – 2,64 sekunder fra en finaleplads.

 

Tiderne fordeler sig som følger:

Anders Lie Nielsen (Farum Svømmeklub/USA): 49,70

Daniel Skaaning (STT-VAT/NTC): 49,87

Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC): 54,79

Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC): 55,77

 

I sidste disciplin i lørdagens indledende afsnit ventede herrernes maratondistance – 1500 m fri. Her kunne vi glæde os til at følge Anton Ørskov Ipsen i det fjerde og sidste heat.

Danskeren, som tidligere på ugen præsterede en virkelig flot personlig rekordtid på 800 meteren.

Desværre lykkedes det ikke svømmeren fra Sigma Swim Birkerød/USA at gentage kunststykket på den lange distance, som må se sig noteret for tiden 15.10,02 og en samlet placering som nummer 20.

 

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

 

I aftenens finaleafsnit kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i damernes 50 m fri semifinaler, hvor vi har Pernille Blume klar til start.

 

Finaleafsnittet begynder, som altid, klokken 17.30.

 

Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.

VM-program med dansk deltagelse.

 

Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

 

Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

20-08-2018

Holdkapmedalje til Danmark

 
19-08-2018 15:47:00

Jels Sø ved Rødding dannede i dag rammerne om de Danske Mesterskaber i åbent vand svømning.

 
17-08-2018 12:24:00

Aldrig før har så mange været tilmeldt TrygFonden Christiansborg Rundt. Arrangøren bag glæder sig til at byde de mange svømmere velkommen.

 
16-08-2018 15:57:00

På søndag afholdes der DM i Open Water for senior-, junior- og masterssvømmere samt DM for hold.

 
16-08-2018

Danmark stiller med fem svømmere ved EM i Parasvømning i Dublin