Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2024
20
September
2024
Svømning - Svømmetider
REMA 1000 Cup 2024, Horsens

Aqua Forum, Forum Horsens (Aflyst)

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Viktor Bromer skal kæmpe om prisen som Danmarks Olympiske Håb!


07-01-2016 14:55:41:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Nu kan også Viktor Bromer være med i kampen om en pris ved lørdagens Sport 2015 show! Udover Viktor har vi to andre svømmere nomineret til priser.


Endnu en svømmer er blevet nomineret til en pris ved DR’s store sportshow Sport 2015 på lørdag i BOXEN i Herning. Denne gang er det Viktor Bromer, der muligvis kan løbe med den fornemme pris som Danmarks Olympiske Håb!

 

Viktor er oppe imod BMX-køreren Simone Tetsche Christensen og ro-duoen Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen.

Alle har de til fælles, at de er under 25 år, de præsterer på højeste internationale niveau, og de forhåbentlig alle sammen har OL-debut til sommerens OL i Rio.

Det sidste ligger fast for Viktor, der i november måned blev udtaget til OL i favoritdisciplinen 200 butterfly. Den 22-årige svømmer sikrede sig OL-kvalifikationen ved VM 2015 i Kazan, da han blev nummer fem i 200 butterfly.

Derudover kan den unge svømmer prale af at have vundet sølv i samme disciplin ved EM kortbane i december måned i Israel.

 

BMX-køreren Simone Tetsche Christensen, som Viktor blandt andre er oppe imod, er 21 år gammel, vandt guld til European Games i juni, sølv ved EM i juli og bronze ved VM i juli. Derudover ligger hun nummer 7 på verdensranglisten. Hendes OL-kvalifikation afgøres via verdensranglisten ved udgangen af maj måned i år.

 

Ro-duoen Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen er henholdsvis 23 og 21 år. De blev sammen nummer 4 ved VM i Frankrig, og har dermed også kvalificeret sig til OL.

 

Prisen uddeles af DIF og Team Denmark i samarbejde med Tryg Forsikring, og den dygtige vinder af dette års Danmarks Olympiske Håb pris kan ikke bare løbe med titlen, men også med en check på hele 75.000 kr.

 

Du kan læse hele pressemeddelelse her.

 

Udover Viktor Bromer har vi to andre danske svømmere med i Herning, da både Jeanette Ottesen og Dragsholm-svømmeren Andreas Ingvordsen er blevet nomineret til hver deres pris.

 

Jeanette Ottesen blev i november måned nomineret til den måske fineste idrætspris i landet, nemlig Årets Sportsnavn, der uddeles af DIF og Jyllands-Posten.

Hun kan prale af at have vundet prisen for fire år siden, og nu er hun så nomineret igen.
Efter to sølvmedaljer ved VM i Kazan og en OL-kvalifikation i 100 butterfly har Jeanette i den grad gjort sig fortjent til prisen!

Udover Jeanette er også orienteringsløberen Maja Alm og kajakroeren René Holten Poulsen nomineret til prisen.

Sidste års vinder af den prestigefyldte pris var triatleten Camilla Pedersen, og i år håber vi så på, at det kan blive en svømmer, der løber med prisen samt 50.000 kroner.

 

Du kan læse DIF’s tidligere pressemeddelelse her.

 

Den tredje priskategori, hvor vi finder en svømmer, er DIF og Nordea-Fondens ”Fidusbamse”, hvor Dragsholm-svømmeren Andreas Ingvordsen er nomineret. Den kun 19-årige svømmer og træner er indstillet af cheftræner i klubben Christian Nees og bestyrelsesformand Betina Larsen grundet hans store initiativ i klubben.

Med i konkurrencen om årets Fidusbamse finder vi også Emma Christensen fra Herning GF Atletik & Motion og Natascha Johansen Heien fra Rebild Håndbold.

Vinderen får udover den fine pris også en pengepræmie på 100.000 kr. med hjem til klubben.

 

Vi krydser fingre for Viktor, Jeanette og Andreas og hepper på dem, når det på lørdag går løs ved Sport 2015 i BOXEN i Herning!

 

Husk at du kan følge showet direkte på DR1 fra klokken 21.

 

Viktor Bromer nomineret til Danmarks Olympiske Håb. Foto: Patrick Kraemer.

 

Jeanette Ottesen nomineret til Årets Sportsnavn. Foto: Patrick Kraemer.

 

Andreas Ingvordsen nomineret til Fidusbamsen. Foto: Privat.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.