Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

12
Oktober
2024
20
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Vi hjælper atleterne med at reflektere over deres biomekaniske formåen”


19-02-2016 13:30:00:
Af: Anna Birkbak

Præstationsanalytiker Christian Kejser fra Team Danmark giver et vigtigt og interessant indblik i præstationsoptimering for atleter – og svømmere!


Foto: Team Danmark

 

Tilbage i 2013 ved EM i Herning blev Christian Kejser fra Team Danmark tilknyttet det team af eksperter, som løbende er inde over præstationsarbejdet med de danske landsholdssvømmere. Med en uddannelse som præstationsanalytiker og med spidskompetencer i biomekanik og taktisk analyse kunne Christian tilbyde et helt specifikt input til svømmere og trænere i forhold til at performe på højeste niveau.

 

Men hvad betyder biomekanik og taktisk analyse? Det er grundlæggende et spørgsmål om matematik og fysik:

 

- Der gælder nogle helt bestemte principper for biomekanik, som på sin vis kan overføres til alle sportsgrene, fortæller Christian Kejser. Det er et redskab, som man kan bruge i udviklingen af de tekniske detaljer. Det handler grundlæggende om, hvordan man får størst mulig kraftudvikling med mindst mulig ”effort” – i bund og grund er det jo hele grundtanken med svømning. Derfor kan man analysere på alt fra start til vendinger, men også armtag, rotation og så videre, og så forsøge at optimere det.

 

- Taktisk analyse er noget, vi laver ude til stævnerne, fortæller Christian videre. Ved at filme svømmerne kan vi trække en stor mængde data ud på deres performance, som man kan sammenligne med tidligere løb, og man kan sammenligne med konkurrenter osv. Det er derfor også et redskab, som kan bruges både af svømmere og trænere til at træffe beslutninger om justeringer og ændringer i svømningen. Jeg startede i sin tid med at lave mange biomekaniske analyser på blandt andre Rikke Møller Pedersen, men nu er jeg inde over en større gruppe af svømmere.

 

For nylig var Christian Kejser nemlig med Great Danes og Vikings i Luxembourg, hvor de netop kørte en lang række biomekaniske tests på svømmerne, og han fortæller, at det var utroligt givtigt for den store gruppe at få mulighed for at tænke nærmere over deres individuelle svømmedetaljer:

 

- Landstræner Dean Boles er stor tilhænger af at kombinere den solide svømme-viden, som landets svømmetrænere besidder, med biomekanikken. Derfor arbejdede vi meget med at italesætte overfor svømmerne på European Tour, hvad det kunne give dem. Vi vil gerne, at svømmerne bliver mere selvreflekterede, og heldigvis er svømmere ret nemme at arbejde med. De lytter og prøver så at tænke over finesserne, de små justeringer. Hvis jeg gør dette, hvad betyder det så for min fremdrift?

 

Her ses Christian sammen med tre af svømmerne på European Tour, hvor de analyserede deres data.

 

Ifølge Christian Hartz opstod der en god dynamik med trænerne, der var med på European Tour, idet der blev åbnet for nogle spændende perspektiver i forhold til præstationsoptimering. I den løbende dialog kom man til at tale om, hvordan grundprincipperne i biomekanikken kunne overføres til svømningen, og hvilke resultater man kunne skabe med det:

 

- Det var super fedt at kombinere den svømmetekniske viden, som trænerne har, med elementer og spørgsmål om bestemte tekniske ting fra mit felt. På den måde bringes biomekanikken mere ind i svømningen, så man både får et svømmefagligt perspektiv og en specifik ekspertviden. Vi lavede en masse videooptagelser på svømmerne i Luxembourg, hvorefter vi havde sessions, hvor Dean Boles og jeg underviste i grundprincipperne i at udvikle mest kraft ved f.eks. starter. Det hele selvfølgelig sat i en svømmefaglig kontekst. Svømmere er jo super perfektionistiske, men også nysgerrige, så vi fik virkelig sat nogle refleksioner i gang hos dem, slutter Christian Kejser af.

 

Udover svømning er Christian Kejser også inde over sportsgrene som badminton, kajak, orienteringsløb og håndbold. Han vil dog fortsat være tilknyttet de danske landsholdssvømmere, og vil blandt andet være med i trupperne, der tager til EM i London og til Mare Nostrum.

 

Hvis du vil vide mere om præstationsoptimering, kan du desuden glæde dig til, at TV2s SportsLab afprøver forskellige ting med hhv. Frederik Siem Pedersen, Magnus Jákupsson, Sarah Bro og Emilie Beckmann. Afsnittet bliver sendt i marts måned, se mere på TV2 Sportens hjemmeside: http://programmer.tv2.dk/sportslab



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.