Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

31
Juli
2018
Svømning
Swim England National Summer Meet
Sheffield
3
August
2018
Svømning
EM-langbane (Svømning)
Glasgow (GBR)
24
August
2018
Svømning
Arena Poseidon Team Cup 2018
Högevallsbadet, Lund

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


De første medaljer er uddelt til DM


09-11-2017 19:24:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Aftenens finalister svømmer om EM-udtagelse og DM-medaljer.


Formiddagens indledende resultater havde indikeret, at finalerne ville blive tætte, og at svømmerne skulle præstere deres absolut bedste for at sejre. Og lad os slå det fast. Svømmerne leverede rigtig flotte præstationer og gav tilskuerne i Greve Svømmehal en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

I damernes 100 meter butterfly havde tre piger svømmet under EM-kravtiden i det indledende afsnit, så der var lagt op til en neglebidende duel i aftenens finale. Emilie Beckmann fra Tune kom godt fra start, og selvom konkurrenterne svømmede de sidste 50 meter hurtigere end Tune-svømmeren, var det ikke nok til at indhente forspringet.

 

Simon Vingolf Larsen fra Esbjerg Svømmeklub havde i formiddagens indledende afsnit svømmet sig videre i næst hurtigste tid i herrernes 100 meter medley. Finalen blev dog et opgør mellem Daniel Skaaning fra STT/VAT-CPH/NTC og Magnus Jákupsson fra Farum, hvor Daniel Skaaning endte med at trække fra på den sidste del af løbet og slog ind i ny dansk rekord på distancen, som du kan læse mere om her.

 

Daniel Skaaning satte ny rekord på 100 meter medley.

Foto: Patrick Kraemer

 

Damernes 200 meter medley blev lige så spændende som ventet, hvor juniorsvømmer Sofie Hansen fra Kvik Kastrup pressede de mere rutinerede svømmere hele vejen til mål. Det blev dog Maria Grandt fra Hovedstadens Svømmeklub og Katrine Bukh Villesen fra Aalborg Svømmeklub, som kom ind som nummer et og to. Alle tre piger svømmede under kravtiden til EM.

 

Gustav Friberg fra Sigma Swim bragede der ud ad i formiddagens 200 meter ryg i tiden 1.54.95, så i finalen gjaldt det for ham om at bygge videre på præstationen og svømme under EM-kravtiden endnu en gang. Det lykkedes også for Sigma-svømmeren i finalen, hvor Lyngby-svømmeren Andreas Kaas Elmgreen ydede sin konkurrent god modstand.

 

Se video af damernes rygcrawlstart.

 

Se video af herrernes 100 meter fri.

 

Finalen i damernes 400 meter fri skulle vise sig at blive en sand gyser, hvor stort set alle finalisterne havde mulighed for at svømme under EM-kravtiden på 4.11.46. Finalisterne fulgte da også pænt afsted de første 200 meter, hvorefter Katrine Bukh Villesen fra Aalborg Svømmeklub viste, at hun havde mest at skyde med den resterede halvdel af løbet. I alt svømmede seks svømmere under EM-kravtiden i et yderste interessant løb.

 

Alle podieplaceringerne kan findes herunder

 

100 meter butterfly damer

1. Emilie Beckmann, Tune I.F. Svømmeafdeling 58.01

2. Amilie Mikkelsen, Gladsaxe Svømmeklub 58.28

3. Caroline Erichsen, Sigma Swim 58.31

 

100 meter medley herrer

1. Daniel Skaaning, STT/VAT-CPH/NTC 53.17 (dansk rekord)

2. Magnus Jákupsson, Farum Svømmeklub 53.63

3. Simon Vingolf Larsen, Esbjerg Svømmeklub 54.91

 

200 meter medley damer

1. Maria Grandt, Hovedstadens Svømmeklub 2.11.83

2. Katrine Bukh Villesen, Aalborg Svømmeklub 2.12.34

3. Sofie Hansen, Kvik Kastrup 2.12.39

 

200 meter ryg herrer

1. Gustav Friberg, Sigma Swim 1.55.09  

2. Andreas Kaas Elmgreen, Lyngby Svømmeklub 1.56.16

3. Kasper Schultz, Agfs Svømmeafdeling, 1.59.75

 

50 meter ryg damer

1. Julie Kepp Jensen, JGI Svømning 26.83

2. Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub 27.11

3. Victoria Bierre, Gladsaxe Svømmeklub 27.66

 

50 meter bryst herrer

1. Tobias B. Bjerg, Agfs Svømmeafdeling 26.81

2. Niklas Hedegaard, Farum Svømmeklub 27.05

3. Philip Greve, Farum Svømmeklub 27.32

 

100 meter bryst damer

1. Josefine B. Pedersen, VAT Copenhagen-MK31 1.06.40

2. Matilde Schrøder, H2Odense 1.06.57

3. Sara Krog Christoffersen, Sigma Swim 1.08.44

 

100 meter fri herrer

1. Mathias Zander Rysgaard, Holbæk Svømme Klub 48.65

2. Frederik Siem Pedersen, Farum Svømmeklub 48.73

3. Daniel Steen Andersen, Horsens Svømmeklub 48.77

 

400 meter fri damer

1. Katrine Bukh Villesen, Aalborg Svømmeklub 4.06.71

2. Laura Glerup Jensen, H2Odense 4.08.43

3. Marina Heller Hansen, Sigma Swim 4.08.97

 

800 meter fri herrer (direkte finale)

1. Óli Mortensen, Hovedstadens Svømmeklub 7.53.68

2. Frans Johannessen, Triton Ballerup 7.58.13

3. Mads Holm, Nakskov Svømme Klub 7.59.76

 

4x50 meter fri damer

1. Gladsaxe Svømmeklub 1.41.79

2. Aalborg Svømmeklub 1.42.12

3. GTI 1.42.93

 

4x100 meter medley herrer

1. Farum Svømmeklub 3.33.75

2. Aalborg Svømmeklub 3.39.40

3. Agfs Svømmeafdeling 3.39.94

 

Du finder alle resultaterne for aftenens finaler ved at klikke her.

 

I morgen kan du igen følge DM live. Det indledende afsnit starter klokken 09.30 og finaleafsnittet klokken 17.00.



 

Se de seneste nyheder

18-07-2018 08:27:00

Stævnet, som afholdes i Sheffield, får deltagelse af 17 danske svømmere.
 

 
17-07-2018 09:22:00

Snart vil hele SvømmeDanmark få mulighed for at heppe på de rød-hvide svømmere i langbanebassinet i Glasgow. 

 
15-07-2018 19:49:00

DM-finalisterne gjorde flot figur under aftenens sidste finaleafsnit ved DM Langbane.

 
15-07-2018 18:09:00

Fire klubtrænere er udtaget til det danske EM-hold. Tre af dem sætter her ord på, hvad der skal arbejdes med frem mod sommerens europamesterskab.

 
15-07-2018 11:48:00

Talentfulde danskere har præseteret flot i Riga, hvor sommerens Nordiske Junior Mesterskaber på langbane afholdes.