Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Fin lørdag formiddag og tre svømmere videre til semifinaler


06-12-2014 10:30:00:
Af: Nora Thomsen

Jeanette, Mie og Pernille klar til semifinaler lørdag eftermiddag.


Vi er nu nået til næstsidste konkurrencedag ved Verdensmesterskaberne på kortbane i Doha. Oven på et fabelagtigt finaleafsnit fredag aften, hvor de danske svømmere i den grad viste muskler, skulle flere af de samme svømmere atter konkurrere i kortbanebassinet lørdag morgen.

For Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC, som nu har både guld- og sølvmedaljer i bagagen ved disse mesterskaber, stod der indledende 100 m butterfly på programmet.
Den 26-årige dansker svømmer sig ind som samlet hurtigste på denne distance lørdag morgen i tiden 56,54 og er dermed klar til eftermiddagens semifinaler. Et godt morgenløb af Jeanette Ottesen, som klart må forventes, at svømme sig videre til finalen, som finder sted i morgen, søndag.

Aalborgs Mie Ø. Nielsen svømmede sig lørdag morgen videre til semifinalerne i indledende 50 m rygsvømning som samlet nummer 10 i tiden 27,09.
Den 18-årige dansker leverer her et fint og kontrolleret morgenløb. Skal Mie imidlertid sætte sig forhåbninger om at svømme sig til en finaleplads i eftermiddag, må det forventes, at hun skal ned omkring 26,3 for at det bliver muligt. Det viste hun dog i aftes, at hun godt kan, når alt går op i en højere enhed, så lad os se hvad eftermiddagen byder på.

Og endelig lykkedes det også for Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC, at svømme sig videre til en semifinale lørdag morgen. Det skete i indledende 50 m fri, hvor den 20-årige dansker blev noteret for tiden 24,40, hvilket resulterede i en samlet 11. plads. Også for Pernilles vedkommende var der her tale om et rigtig fint morgenløb, hvor hun præsterer en tid ganske tæt på sin bedste.
Spændende bliver det således også at følge Pernille Blume lørdag eftermiddag.

Spændende bliver det bestemt også at følge Rikke Møller Pedersen, der senere i dag, lørdag, skal svømme finale i 100 m brystsvømning. Svømmeren fra Herning Svømmeklub/STM/NTC er her med videre i sjettehurtigste tid.

Se alle resultater på: http://omegatiming.com/Sport?sport=AQ


I lørdagens finaleafsnit, som begynder klokken 16.00 dansk tid, kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i følgende løb:

100 m brystsvømning, damer, finale: Rikke Møller Pedersen.
50 m rygsvømning, damer, semifinaler: Mie Ø. Nielsen.
50 m fri, damer, semifinaler: Pernille Blume.
100 m butterfly, damer, semifinaler: Jeanette Ottesen.  

Officiel hjemmeside: http://www.wscdoha2014.com/

Kontaktperson
Pressekontakt under mesterskaberne er sportschef Mikkel von Seelen, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.   




Tags: VM-K 2014

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.