Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
Marts
2025
22
Marts
2025
22
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
NS Mini - A6, Slangerup

Slangerup Idræts - og Kulturcenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Travl finaleaften venter for Danmark ved VM-K i Doha


07-12-2014 12:03:00:
Af: Nora Thomsen

Fem finaler med dansk deltagelse kan vi glæde os til om blot et par timer.


Vi er nu nået til sidstedagen af Verdensmesterskaberne på kortbane i Doha, Qatar.
På mesterskabernes sidste konkurrencedag var der i indledende afsnit flere særdeles interessante løb på programmet, set med danske øjne.

Danmarks damer svømmede her en fin indledende 4 x 100 holdmedley i den samlet hurtigste tid – 3.52,90.

Holdet bestod af følgende svømmere:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 57,38.
Rikke Møller Pedersen, Herning Svømmeklub/STM/NTC: 1.05,90.
Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC: 56,91.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC: 52,71.

Således venter her en uhyggelig spændende finale på denne dameholdkap-distance senere på dagen.

I søndagens indledende afsnit, var der også en anden dame-holdkap på programmet, nemlig 4 x 50 m fri holdkap.
Her lykkedes det for Danmarks damer at svømme sig ind på en samlet femteplads i tiden 1.38,55.

Holdet bestod her af følgende svømmere:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 24,72.
Julie Levisen, Aalborg: 24,69.
Sarah Bro, Gentofte Svømme Klub/NTC: 24,68.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC: 24,46.

Trænerteamet valgte her at skåne Jeanette Ottesen og i stedet satse på Sarah Bro, som gjorde det rigtig fint med sin tid – 24,68.
Dermed er Danmark også klar til finalen på denne holdkap-distance senere søndag.
Hurtigst i dette indledende løb blev Holland, som formåede at sætte verdensrekord i tiden 1.35,74.

På herresiden var der søndag morgen dansk deltagelse af Viktor Bromer i indledende 200 m butterfly. Det bliver her til en stærk præstation af Aalborg-svømmeren i ny dansk/nordisk rekordtid 1.51,81. Viktor Bromer forbedrer her sin egen danske/nordiske rekord med 38/100 sekunder. En flot tid som da også resulterer i en samlet fjerdeplads og dermed finaleplads for Aalborgs Viktor Bromer.
Om eftermiddagens finale vurderer Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, at de to store favoritter, Japans Daiya Seto og Sydafrikas Chad Le Clos, ser ud til at være umulige at nå, så skal der turde drømmes om en dansk medalje i denne finale, må det realistisk set være bronzen, der ligger inden for en mulig rækkevidde, udtaler Mikkel von Seelen.

Med i damernes indledende 200 m brystsvømning var Rikke Møller Pedersen, Herning Svømmeklub/STM/NTC. På danskerens favoritdistance blev det søndag morgen til en samlet sjetteplads i tiden 2.19,24. Således har vi Rikke med videre på denne distance senere søndag, når finalen afvikles.

Endelig skal også her nævnes Mads Glæsner, der søndag morgen svømmede 1500 m fri i tiden 14.43,02. Svømmeren fra Sigma Swim Allerød/USA bliver her samlet nummer seks i et udmærket og godkendt løb. Sportschef Mikkel von Seelen vurderer, at den danske svømmer sandsynligvis ender med at placere sig omkring en samlet 14. plads, når løbet i finaleafsnittet er afviklet.

I søndagens finaleafsnit har vi også Jeanette Ottesen at glæde os til at følge i damernes 100 m butterfly. Her kvalificerede danskeren sig lørdag aften som samlet næsthurtigste svømmer. Der er således også her lagt op til et brag af en finale.   

Se alle resultater på: http://omegatiming.com/Sport?sport=AQ
 

I mesterskabernes sidste afsnit søndag eftermiddag kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i følgende fem finaler:
4 x 50 m fri, damer: Danmark.
200 m brystsvømning, damer: Rikke Møller Pedersen.
100 m butterfly, damer: Jeanette Ottesen.
200 m butterfly, herrer: Viktor Bromer.
4 x 100 m holdmedley, damer: Danmark.

Finaleafsnittet begynder klokken 16.00 dansk tid.

Officiel hjemmeside: http://www.wscdoha2014.com/

Kontaktperson
Pressekontakt under mesterskaberne er sportschef Mikkel von Seelen, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.   




Tags: VM-K 2014

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.