Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
November
2020
Svømning - Svømmetider
Fredag Aalborg Cup 2020, Aalborg

Haraldslund Vand- og Kulturhus, svømmehal

DM kortbane 2020 - Damer

DM kortbane 2020 - Herrer

Tekst
Tekst


1 guld i formidabel Europarekordtid samt 3 gange bronze til Danmark søndag aften ved VM på kortbane


07-12-2014 20:00:00:
Af: Nora Thomsen

Et bedre punktum kan man ikke ønske sig for et Verdensmesterskab.


Søndagens finaleafsnit ved Verdensmesterskaberne på kortbane i Doha blev, som ventet, en spændende oplevelse, hvor der var dansk deltagelse i ikke mindre end fem finaler.

Aller bedst klarede damerne sig i finalen i 4 x 100 holdmedley hvor Danmark formåede at slutte mesterskaberne af med en suveræn sejr i den stærke europæiske rekordtid 3.48,86. Holdet forbedrer her den tidligere Europarekord, sat for to år siden, med 1,11 sekunder.
En stærk holdpræstation, hvor alle fire svømmere præsterer flotte tider.

Det danske hold bestod af:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 56,86.
Rikke Møller Pedersen, Herning Svømmeklub/STM/NTC: 1.04,62.
Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC: 54,99.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC: 52,39.

Ingen kunne i denne finale hamle op med Danmark, som vandt overlegent over de følgende medaljetagere – Australien, som vinder sølv i tiden 3.50,31 og Japan, som vinder bronze i tiden 3.50,50.

I aftenens første disciplin – damernes finale i 4 x 50 m fri holdkap – lagde Danmark virkelig flot fra start og præsterede ikke mindre end to danske rekorder og – ikke mindst – en fantastisk bronzemedalje i tiden 1.35,48. Tiden er dansk rekordforbedring med 1,56 sekunder.
På førsteturen formåede Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC, ligeledes at forbedre sin egen danske rekord med 15/100 sekunder i tiden 23,73.

En virkelig flot holdpræstation af de fire svømmere:
Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC: 23,73.
Julie Levisen, Aalborg Svømmeklub: 24,30.
Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub: 23,49.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC: 23,96.

Med i søndagens indledende afsnit var, på denne distance, Sarah Bro, som her leverede en fin tid i 24,68. Det er således den første internationale medalje, som svømmeren fra Gentofte Svømme Klub/NTC, her får med sig hjem sammen med aftenens fire svømmere.

Guldet bliver i søndagens finale svømmet hjem af Holland i ny verdensrekordtid: 1.34,24.
Sølv til USA i tiden 1.34,61.

Jeanette Ottesen, som ved disse mesterskaber allerede flere gange har vist, at formen er til medaljer, skulle søndag aften kæmpe med i damernes 100 m butterfly.
Det lykkes her for svømmeren fra Vejle Svømmeklub Triton/NTC at sætte en stor flot dansk rekord i tiden 55,32 – danskeren forbedrer her sin egen rekord med ikke mindre end 54/100 sekunder – og slutter med den tid på en tredjeplads og dermed bronzemedalje til 26-årige Jeanette Ottesen.
Et flot kæmpet løb af danskeren, som dog måtte se sig slået af rivalen svenske Sarah Sjöström, som vinder guld i verdensrekordtiden 54,61.
Sølvmedaljen bliver her svømmet hjem af Ying Lu, Kina, i tiden 55,25.  

Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, roser Jeanette Ottesen for ovennævnte stærke resultater, som hun leverer over et og samme afsnit. Hun har således tre starter og formår på disse starter at indkassere én Europarekord, tre danske rekorder samt tre medaljer.
Det er, ifølge sportschefen, en enestående præstation, som bestemt fortjener ros.

For Rikke Møller Pedersen var der finale på favoritdisciplinen 200 m brystsvømning søndag aften.
Rikke lægger flot ud men bliver på de sidste 50 meter indhentet af de to japanske svømmere, Kanako Watanabe og Rie Kaneto, som overlader tredjepladsen og dermed bronzemedaljen til svømmeren fra Herning Svømmeklub/STM/NTC i tiden 2.17,83.
Guld som nævnt til Kanako Watanabe, Japan, i tiden 2.16,92 og sølv til Rie Kaneto, Japan, i tiden 2.17,43.
Dermed får også 25-årige Rikke Møller Pedersen en individuel medalje med hjem i bagagen fra VM på kortbane.

For Viktor Bromer, Aalborg Svømmeklub, var der 200 m butterfly finale på programmet søndag aften og oven på et stærkt løb i indledende afsnit i både dansk og nordisk rekordtid var der lagt op til en spændende finale.
Viktor bliver i denne finale noteret for tiden 1.52,13 som rækker til en femteplads. Forud for mesterskaberne var målsætningen her for den danske svømmer at opnå en finaleplads på distancen, således er målsætningen bestemt indfriet her.
Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, fortæller om Viktor Bromer, at han har haft et virkelig godt stævne i Doha og at han har rykket sit niveau.
Guldmedaljen blev i aftenens finale, ikke overraskende, svømmet hjem af Sydafrikas Chad Le Clos i mesterskabsrekordtiden 1.48,61.
Sølv til Japans Daiya Seto i tiden 1.48,92.
Bronzemedaljen gik her til Pawel Korzeniowski, Polen, i tiden 1.50,21.

Se alle resultater på: http://omegatiming.com/Sport?sport=AQ

 

Med søndagens finaleafsnit i hus er der samtidig sat punktum på årets Verdensmesterskaber på kortbane.

Det er for Danmark blevet til i alt seks medaljer ved mesterskaberne:
Guld til Danmarks damer i 4 x 100 holdmedley.
Guld til Danmarks damer i 4 x 50 holdmedley.
Sølv til Jeanette Ottesen i 50 m butterfly.
Bronze til Jeanette Ottesen i 100 m butterfly.
Bronze til Danmarks damer i 4 x 50 m fri holdkap.
Bronze til Rikke Møller Pedersen i 200 m brystsvømning.

Om end målsætningen forud for mesterskaberne var syv medaljer, vurderer sportschef Mikkel von Seelen, at det har været et udmærket mesterskab med en fornuftig medaljehøst.
Noget af det positive som sportschefen har noteret sig gennem de fem konkurrencedage, det er, at svømmerne, som ligger niveauet lige under de mere rutinerede svømmere har gennemgået en solid udvikling og har markeret sig flot i international sammenhæng. Det tegner rigtig godt for den videre udvikling frem mod kommende store mesterskaber, vurderer sportschefen.

Modtagelse af VM-truppen i Kastrup Lufthavn mandag
Den danske VM-trup lander i Kastrup Lufthavn i morgen, mandag, med fly QR 159, som har forventet ankomst klokken 13.05.
Dansk Svømmeunion vil være tilstede for at modtage holdet og inviterer pressen til også at møde op.
Med retur til Danmark er ikke følgende tre svømmere: Jeanette Ottesen, Anders Lie og Chris Christensen. Disse tre svømmere har andre rejseaktiviteter fra Doha.

Kontaktperson
Pressekontakt under mesterskaberne er sportschef Mikkel von Seelen, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.   




Tags: VM-K 2014

 

Se de seneste nyheder

21-11-2020 18:50:43

Energy Standards kvindeholdkap overgår sig selv. Igen var Pernille Blume en del af holdet.

 
17-11-2020 07:41:54

Sigma SWIM kan for tredje år i træk lade sig hylde som vinder af DM Hold.

 
14-11-2020 17:34:13

Med Pernille Blume på holdet svømmede Energy Standard historiens hurtigste tid på 4x100 fri ved ISL.

 
11-11-2020 11:59:36
Til januar afsløres det, om den talentfulde langdistancesvømmer vinder prisen.