PM: Sportschef og elitetræner forlader Lyngby Svømmeklub
22-01-2015 22:00:00:
Af: Mette F. Pedersen
Vi har modtaget følgende fra Lyngby Svømmeklub:
"Det er med beklagelse at Lyngby Svømmeklub skal meddele, at Jason Christensen og Rune Fjord Marschall begge forlader klubben i nær fremtid.
Jason har valgt at opsige sin stilling som Elitetræner, og forlader Svømmedanmark for at forfølge en karriere i industrien, som skal give mere plads til privatlivet.
Rune forlader klubben som konsekvens af en stram økonomi, der har gjort det nødvendigt at nedlægge stillingen som sportschef.
Jason og Rune har begge haft stor betydning for udviklingen af LSK, hvor medaljer til Danske Holdmesterskaber og flotte resultater ved danske og internationale mesterskaber vidner om et resultatmæssigt løft og hvor den interne træningskultur samtidig er løftet til et rigtig flot niveau.
Der vil nu blive arbejdet hårdt på at finde den rigtige profil til at efterfølge jobbet som træner for klubbens førstehold.
Vi vil gerne takke Jason og Rune for deres store engagement og konkrete bidrag til at sikre Lyngbys succes.
Begge ønskes held og lykke i deres fremtidige karrierer.
Eventuelt interesserede svømmetrænere der kunne tænke sig at søge den ledige stilling som træner for Lyngby Svømmeklubs førstehold er meget velkomne til at kontakte formand Lars Bo Madsen på formand@lsk.dk eller telefon 60 79 01 30.
Er der i øvrigt spørgsmål til ovenstående bedes spørgsmålene stilet til formand Lars Bo Madsen."