Københavns Livredderklub får mere vandtid
20-02-2015 22:00:00:
Af: Mette F. Pedersen
Nu har Københavns Livredderklub mulighed for 2,5 times vandtræning om ugen fordelt ud på tirsdag og fredag aften.
Siden Københavns Livredderklub blev oprettet 2013, har foreningens mission været at skabe et socialt samlingssted for livreddere og livredderaspiranter i Københavnsomåret.
Foto: KLK
Københavns Livredderklub har indtil nu kun haft vandtid om tirsdagen kl. 21-22 i Emdrup Bad. Men på grund af den flotte fremgang i foreningen, har KLK nu haft mulighed for at indgå en aftale med Sundby Bad, om at udvide deres træningsmuligheder. Derfor vil KLK fremover også have vandtid fredag aften kl. 18.30-20.00 på Amager.
SvømmeSport har i den forbindelse fået en kommentar fra Julie Fischer Vinther Christensen, som er medlem af Københavns Livredderklub.
"Det er super fedt med den nye vandtid i Sundby Bad, da det giver mig en bedre mulighed for at forbedre mine færdigheder frem mod DM i livredning i April. DM i livredning er et vigtigt stævne for mig, da det er her, at der skal kæmpes om EM kvalifikationerne. Så jeg ser det som en fordel, at Københavns Livredderklub nu har mulighed for at træne konkurrencelivredningsdisciplinerne i bassin to gange om ugen".
Hvis du bor i Københavnsområdet og har lyst til at prøve konkurrencelivredning af, så er du velkommen til at møde op i Emdrup eller Sundby Bad. Har du ydeligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte foreningens formand Jacob Nielsen eller skrive til KLKs facebook-side HER.
Hvis du har mod på at kaste dig ud i konkurrencelivredning, så læs mere HER
Læs om indendørsdisciplinerne HER
Find invitationen til DM i bassinlivredning HER