Katrine Holm Sørensen er med i Chartres
20-11-2012:
Af: Anna Birkbak
Hun håber blandt andet på en finale i 200 IM
Esbjerg/NTC-svømmeren var også med til EKM sidste år, men i år føler hun sig hurtigere og mere klar. Hendes forberedelse i år er gået rigtig godt, og selvom det ikke er meningen, at hun skal formtoppe til EKM, og derfor heller ikke har haft nedtrapning, så tror og håber hun på at kunne svømme stærkere i år.
Katrines fokus ligger på VKM til december, så hun håber, at EKM kan blive en god indikator på hendes formniveau. Hun føler, at hun har forbedret sin svømning i løbet af det sidste års tid, og derfor håber hun på at nå finalen i 200 IM. Det er helt sikkert det, hun vil tænke på, når hun står bag skamlen i indledende, siger hun. Måske en tid nede omkring 2.11.00 kan få hende videre til finalen, det håber hun i hvert fald på!
Udover 200 IM stiller Katrine også op i 400 IM, og måske en fly-distance - hun har i hvert fald muligheden. 200 IM ligger torsdag formiddag, altså stævnets første dag, og du kan følge med og se resultater på denne side.