Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Forrygende aften for Danmark ved EKM!


22-11-2012:
Af: Anna Birkbak

Danmark indkasserer både en sølv og en guld - og dermed et europamesterskab.


På førsteaftenen af de Europæiske Mesterskaber på Kortbane i Chartres, Frankrig, har Danmark indkasseret sine første to medaljer – og den ene af fineste karat!

 

Sportschef Mikkel von Seelen er meget positiv ovenpå Danmarks første europamesterskab: ”Det lover godt for de tre næste dage!”

 

Således svømmer ikke kun én dansker men hele fire af vores hurtigste piger sig ind på en fantastisk førsteplads i holdkappen 4x50 m fri. Efter løbet kunne man se et noget overrasket dansk hold, der både giver sprint-nationen Frankrig baghjul (som blev nr. 4) og sætter Finland og Hviderusland til vægs. De fire piger og deres tider er:

 

1. Jeanette Ottesen Gray, 24.34

2. Kelly Riber Rasmussen, 24.59

3. Julie Levisen, 24.73

4. Pernille Blume, 24.44

 

Holdkappens samlede tid er 1.38.10. Sølvet gik som sagt til Finland i tiden 1.38.13 og bronze til Hviderusland i tiden 1.38.39. En meget tæt finale, som heldigvis ender med dansk sejr og et flot europamesterskab! Kæmpestort tillykke til pigerne.

 

Julie Levisen, den kun 15-årige svømmer fra SMUT Terndrup, er meget glad og overrasket over sin nye titel som europamester: ”Jeg havde slet ikke regnet med det! Det var ½ sekund hurtigere end i formiddags, så det er super fedt. Det giver rigtig meget motivation de næste par dage i mine individuelle løb!”

 

Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC står for Danmarks første sølvmedalje ved dette mesterskab. Hun slår hænderne i væggen på sprint-distancen 50 bryst i den fine tid 30.54 og vinder den flotte sølvmedalje. Rikke og Lyngby-svømmeren Kelly Riber Rasmussen har forinden svømmet en semifinale i samme løb, hvor Rikke gik videre som nummer to i tiden 30.39. Kelly opnåede her en delt 10. plads i tiden 31.46. I finalen må Rikke desværre se sig slået af den tjekkiske svømmer Petra Chokova, som svømmer 30.02, og bronzen går til Irlands Sycerika McMahon i tiden 30.34. Endnu en meget tæt finale. Tillykke til Rikke Møller Pedersen med sølvmedaljen. Vi håber på at Rikke kan svømme et par medaljer mere hjem i de to andre bryst-løb i løbet af mesterskabet.

 

I 200 meter medley kunne vi spændt følge Holstebro-svømmeren Chris Christensen, der efter en længere pause fra de internationale mesterskaber er vendt stærkt tilbage. Chris er videre fra indledende afsnit i tiden 1.56.00, og svømmer i finalen 1.56.51. Tiden rækker til en fin 5. plads for Chris, som med tiden igen er under VM-kravet. Vi er glade for at have Chris tilbage i det stærke felt, og kan dermed glæde os til at se ham til VM i december i Tyrkiet. Chris udtaler: ”Jeg følte mig allerede en smule ”mæt” fra i morges, men formåede at give den gas i finalen også. Det føles rigtig fedt at have svømmet hurtigere end jeg har gjort før, når vi regner plastic-dragternes tid fra.” Guldet på 200 medley går til den rutinerede ungarer Laszlo Cseh i tiden 1.52.74, sølv til franskmanden Jeremy Stravius i 1.54.00 og bronze til Gal Nevo fra Israel i tiden 1.55.14.

 

I 200 meter medley for kvinder havde Danmark Katrine Holm Sørensen, Esbjerg/NTC til start. Katrine er videre fra indledende som nr. 7 i tiden 2.10.21, og i finalen opnår Katrine en fin 5. plads i en lidt langsommere tid 2.10.61. Her går guld til World Cup-darlingen Katinka Hosszu fra Ungarn i tiden 2.05.78 og sølv til Hannah Miley, Storbritannien, i 2.06.21.

 

I semifinalen på 100 m fri for kvinder var Danmark repræsenteret af to stærke piger. Således kunne vi både følge KVIK Kastrup/NTC-svømmeren Jeanette Ottesen Gray og Nice-svømmeren Pernille Blume på den hurtige distance. Jeanette formår i fin stil at svømme sig videre til finalen i morgen som nummer 3 i tiden 53.61. Jeanette vender desuden først efter 50 meter, så vi håber på at se en hurtig Jeanette i finalen! Pernille Blume er også med videre til morgendagens finale som nummer 6 i tiden 54.04. Vi kan derfor glæde os til en spændende finale med dobbelt dansk deltagelse.

 

Udover den succesfulde danske kvindeholdkap kunne vi følge herrernes 4x50 holdmedley, hvor der var dansk deltagelse. De fire hurtige herrer opnåede en 7. plads i finalen i tiden 1.36.92. Holdet bestod af:

 

1. Andreas Schiellerup (ryg), 24.47

2. Chris Christensen (bryst), 27.09

3. Daniel Steen Andersen (fly), 23.49

4. Daniel Skaaning (crawl), 21.87

 

Her går guldet til Frankrig i tiden 1.32.35, sølv til Rusland i 1.33.87 og bronze til Tjekkiet i 1.35.18.

 

Alle resultater kan ses på www.omegatiming.com.

 

Altså et veloverstået første finaleafsnit i Frankrig med to flotte medaljer, hvoraf den ene gav et europamesterskab. Mikkel von Seelen siger om aftenens finaler: ”Det har været en rigtig fornuftig aften. To medaljer, et europamesterskab og en VM-kravtid er meget positivt, og det tegner rigtig godt for mesterskabets tre næste dage. Holdkappen som vinder guld giver et rigtig positivt signal om, at man kan skift rutinerede svømmere ud med nogle upcomings som går ud og præsterer, hvilket er rigtig godt. Det må helt sikkert give et skub fremad og noget motivation!”

 

Europæiske Mesterskaber fortsætter som sagt frem til søndag, og vi kan glæde os til at følge masser af de danske svømmere i morgen formiddag, fredag, hvor indledende afsnit begynder kl. 9.00.

 

For yderligere information og kontakt til holdet kan sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160. Mikkel er med holdet i Frankrig.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via sportschef Mikkel von Seelen.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.