Jeanette Ottesen om EKM:
21-11-2012:
Af: Anna Birkbak
"Nye konkurrenter, nye muligheder ;)" Læs mere her.
Først og fremmest tillykke med medaljerne ved den overståede Asian Tour ved World Cup!
Hvad betyder dine resultater ved World Cup for dine forventninger ved EKM? Finaler/medaljer/rekorder i sigte?
- Det var fedt at svømme World Cup, men selve resultaterne betyder ikke så meget. Og de har ingen betydning for EKM. Det er et nyt stævne med nye konkurrenter og nye muligheder ;0)
Er der noget du ser som en udfordring i forhold til at opnå de resultater, du håber på?
- Jeg er på ingen måde i form, så det i sig selv er en kæmpe udfordring!
Hvordan går træningen - er det stadig "glad svømning" for dig? :)
- Det er altid glad svømning for mit vedkommende :) Jeg elsker min sport!
Hvordan ser du på EKM i forhold til VKM til december?
- EKM er et træningsstævne, hvor VKM er lidt mere seriøst, og hvor jeg forhåbentlig er kommet i god form :0)
Følg de danske svømmere i aktion fra i morgen formiddag, hvor EKM starter! Du kan se resultater fra både indledende og finaler lige her på SvømmeSport, hvor vi følger mesterskabet tæt, og desuden på www.omegatiming.com.