”Jeg er nok min egen største konkurrent”
23-07-2013 12:17:42:
Af: Anna Birkbak
Pernille Blume glæder sig til VM, men har også høje forventninger til sig selv.
VM nærmer sig, og vi har fået en kort snak med Pernille Blume om forventninger, musik og morgenmad. Læs med herunder:
Hvad skal du svømme til VM? Og hvem er dine største konkurrenter?
”Jeg skal svømme 50 og 100 fri. Min største konkurrent er nok mig selv. Vil gerne gøre det godt i forhold til mine egne forventninger, og så må vi se hvad det rækker til.”
Har du en bestemt ting, du bare SKAL have med til sådan et stort mesterskab? Noget der bringer held, smager godt, etc.?
”Jeg skal have min hovedpude med.”
Hvad spiser du allerhelst til morgenmad?
”Græsk yoghurt med mysli og lidt frugt.”
Er der noget musik, du er specielt vild med, f.eks. til opvarmning inden et løb?
”Ja, jeg lytter til noget fra The XX, helst gerne de remix sange, der er blevet lavet.”
Hvem ringer du først til, når du har haft et fantastisk løb?
”Min bror.”
Hvad glæder du dig mest til ved VM?
”At svømme! Og så selvfølgelig opleve VM stemningen. Lære, se og udvikle mig.”
Vi ønsker Pernille Blume held og lykke til Verdensmesterskaberne, der starter på søndag den 28. juli.