Jeanette Ottesen Gray klar til finalen i 100 m butterfly i ny dansk rekordtid
28-07-2013 18:50:00:
Af: Nora Thomsen
Jeanette forbedrer sin et år gamle rekordtid med 6/100 sekunder i tiden 57,19.
Den danske svømmer, Jeanette Ottesen Gray, formåede søndag aften i 100 m butterfly semifinalen at forbedre sin egen danske rekord på distancen med 6/100 sekunder i tiden 57,19.
En stærk præstation af Lyngby-svømmeren, som blev samlet to’er i semifinalen kun overgået af svenske Sarah Sjöstrøm, der blev noteret for tiden 57,10.
Dermed er der lagt op til en spændende VM-finale på denne distance mandag aften.
Se alle resultater på: www.omegatiming.com
I morgen, mandag, har vi to danskere i konkurrence i indledende afsnit.
Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, i 100 m brystsvømning og Lotte Friis, Sigma Swim Allerød, i 1500 m fri. Således allerede spændende løb at følge, set med danske øjne, i det indledende afsnit, som begynder klokken 10.00.
Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, som kan kontaktes på mobil: 2920 6160.
Dansk Svømmeunion vil udsende pressemeddelelser løbende. Endvidere kan man på www.svoem.dk følge med i nyheder løbende samt se fotos og videoklip.